Los amos del univero!
Den Madrid-baserede spanske sportsavis Marca var som sædvanligt højtravende i deres valg af forside, da Real Madrid i foråret vandt sin 12. Champions League-triumf ved at besejre Juventus ganske suverænt i finalen.
”Universets mestre,” lød den imposante rubrik, som egentlig var ganske passende. Ikke bare på Real Madrid, men på spansk fodbold generelt.
For det er de spanske klubber, der har siddet på flæsket i europæisk fodbold i de seneste mange sæsoner, og også i år er Real Madrid udset som den største favorit i Europas fineste turnering.
Markant dominans
Tallene taler sit tydelige sprog: Siden 2010 har et spansk hold vundet Champions League hele fem gange – fire af dem i træk siden 2014, hvor finalen to gange i perioden endda har været et rent spansk anliggende.
Find flere spil på Champions League her!
De seneste syv sæsoner i træk har der været minimum to spanske hold i semifinalerne, og man skal helt tilbage til 2006/07-sæsonen for at finde en sæson, hvor der ikke var et spansk hold med blandt de sidste fire i Champions League.
Tager man Europa League med i regnskabet, kan man konstatere, at turneringen er blevet vundet af et spansk hold i fem af de seneste otte sæsoner, og det bidrager til billedet af spansk fodbolds store dominans er fortsat på klubplan efter landsholdets nedgang de senere år.
Hertil kommer UEFA’s officielle lande-ranglisten for klubfodbold, hvor Spanien ligger klart nummer ét med et pointtal på 104.998 koefficientpoint, mens nummer to på listen, Tyskland, til sammenligning har samlet 79.498.
To lokomotiver
Der er flere grunde til den spanske succes, men de væsentligste årsager er naturligvis de to kæmpeklubber Real Madrid og FC Barcelona, der har fungeret som lokomotiver for spansk fodbold i Europa. Verdens to største klubber har en økonomi og en fanskare, der overtrumfer alle andre klubber. Som den engelske journalist Sid Lowe har konstateret det i en artikel på ESPN:
”Det er superklubber, som er i gang med en ny æra af økonomisk elefantitis; det er kolosser, der knuser alle på deres vej.”
I samme artikel påpegede Lowe, at den enorme styrke hos Real Madrid og Barcelona blandt andet har udmøntet sig i, verdens bedste fodboldspillere de seneste mange år har haft deres gang i en af de to klubber. Ser man på listen over Ballon d’Or-vindere siden 1997, er det kun Andreij Sjevtjenko og Pavel Nedved, der ikke nåede forbi en af de to spanske mastodonter undervejs i deres karriere. Resten har enten spillet i klubberne før eller efter kåringen som verdens bedste.
Det vidner ligeledes om, at historien om de suveræne spanske hold ikke er et nyt fænomen. Siden indførelsen af Champions League i 1992 er turneringen blevet vundet af et spansk hold 10 gange, hvilket er klart flest. Italien er nummer to på listen med fem titler.
Mange spanske plusser
Den spanske dominans er imidlertid ikke bare et spørgsmål om Real Madrid og Barcelona. Det er også historien om en fodboldkultur, der har boomet i efterhånden mange år. Landsholdet var uovervindeligt i en årrække fra 2008 til 2012, og både udviklingen af både trænere og talenter er også uovertruffen.
Ved U21-EM i både 2011, 2013 og 2017 blev spanske spillere kåret til turneringens bedste, og så sent som i maj i år vandt Spanien også U17-EM.
På trænersiden er spanierne dog særligt godt kørende. Tidligere i år satte det danske fodboldmagasin Tipsbladet fokus på træneruddannelserne i Europa og konstaterede, at der i Spanien er et enormt højt antal uddannede fodboldtrænere. I england er der omkring 200 UEFA Pro-trænere, mens tallet i Spanien er ti gange så højt.
”Kigger man ud i Europa, så udmærker Spanien sig og får de bedste vurderinger, Der er tre punkter, hvor træneruddannelsen virkelig fungerer i Spanien. Det ene handler om samarbejdet med klubberne. Trænerne bliver virkelig fulgt tæt og superviseret, når de er i praktik. Det andet er, at deres undervisningsmateriale er på et fagligt meget højt niveau. Og en tredje ting er, at der er en meget tæt integration med landsholdene. De spanske landstrænere er meget inde over uddannelsen," sagde den danske fodboldtræner Keld Bordinggaard til Tipsbladet i forbindelse med det store fokus på den spanske træneruddannelse.
Ser man på nogle af de største ligaer i Europa, finder man også trænere med fortid i La Liga hos nogle af de mest prominente klubber i de øvrige lande. Både Manchester City og Manchester United har ansat trænere med fortid i Spanien i form af henholdsvis Guardiola og Mourinho, og det samme er tilfældet i Bayern München og Paris Saint Germain, der styres af henholdsvis Carlo Ancelotti og Unai Emery, der begge har været ansat i spanske klubber tidligere.
Hvem kan bremse Spaniens succes?
Spørgsmålet er så, hvordan fremtiden ser ud for spansk fodbold. Talenterne og trænerne er der, men den netop overståede sommer har vist, at konkurrenterne fra andre steder i Europa er klar til at tage kampen op. I England har klubber som Manchester United og Manchester City investeret massivt i truppen, og efter Qatar Sports Groups indtog i Paris Saint Germain, er den franske klub blevet en alvorlig udfordrer i den europæiske top.
Da der i perioden 2000 til 2015 blev sat ny transferrekord på verdensplan fem gange, var det i alle tilfælde, fordi spanske klubber hentede Luis Figo, Zinedine Zidane, Kaka, Cristiano Ronaldo og Gareth Bale. Men denne sommer er transfermarkedet blevet overophedet, og brasilianske Neymars afsked med Barcelona til PSG har gjort ondt i selvforståelsen hos catalonierne.
Efter at have været Europas ubestridte storhold i en lang periode, er FC Barcelona blevet overhalet af Real Madrid på flere parametre, men selvom de to store spanske klubber også vil række ud efter Champions League-trofæet i denne sæson, og Real Madrid giver odds 5.00 som vinder af turneringen, er der risiko for, at den spanske dominans bliver bremset.
Særlig Paris Saint Germain ligner en trussel allerede i denne sæsons Champions League med en klar ambition om at komme langt i turneringen, men også de storinvesterende klubber i Manchester rasler med sablen.
Den spanske æra har varet i adskillige år, men hvor længe vil det fortsætte?
