Det er ikke en rigtig slutunde, hvis ikke det engelske landshold er med. EM i 2008 manglede ligesom noget, og VM i 1994 har heller ikke en særlig plads i historien.
For Englands tilstedeværelse ved et VM skaber noget ekstra hype og opmærksomhed; både på grund af nationens fans, men også i kraft af spillet på banen.
Det er imidlertid længe siden, at England har markeret sig rigtig godt ved et VM. Tilbage i 1990 nåede nationen semifinalen, men det er aldrig lykkedes at komme i finalen – bortset fra i 1966, hvor man vandt hele skidtet på hjemmebane.
I denne artikel ser vi nærmere på de seneste 20 års VM-præstationer fra det engelske landshold, der giver odds 19.00 som verdensmester i 2018.
Advarsel: Der er nogle skuffelser iblandt.
VM 1998: Ottendedelsfinale
Efter den ærgerlige afslutning på EM i 1996, hvor England tabte til Tyskland efter straffesparkskonkurrence, var der revanche i luften, da englænderne tog til Frankrig med et spændende hold, der både besad rutine og talent.
Med spillere som David Beckham, Alan Shearer og en purung Michael Owen på holdet var der derfor visse forventninger til det engelske landshold, der da også lagde godt fra land i gruppespillet. Sejre over Tunesien og Columbia var således nok til at sikre avancement til ottendedelsfinalen, hvor en helt særlig modstander ventede.
Det var Argentina, der i 1986 havde sendt England ud af VM efter kvartfinalerne i en politisk ladet kamp, hvor Diego Maradona blev afgørende med to markante scoringer: Dribleturen og Guds Hånd.
Det blev en dramatisk kamp, hvor Argentina kom foran efter bare seks minutter, inden englænderne effektivt svarede igen med scoringer fra Alan Shearer og Michael Owen inden for det første kvarter. Argentina udlignede imidlertid til 2-2 inden pausen, og kort inde i anden halvleg tog kampen en ny drejning, da David Beckham fik rødt kort for et spark mod Diego Simeone.
Den ordinære tid endte 2-2, og i den afgørende straffesparkskonkurrence kunne England tilføje et nyt ar til den sjælden med mange nederlag fra 11-meter-pletten, da Paul Ince og David Batty brændte de afgørende spark. England var ude, inden det blev rigtig sjovt.
VM 2002: Kvartfinale
England var havnet i en svær pulje i 2002, men under Sven-Göran Ericssons ledelse lykkedes det alligevel at gå videre sammen med Sverige foran Argentina og Nigeria.
David Beckham var atter stjernen for englænderne, og han fik revanche fra 1998, da han scorede på straffespark i 1-0-sejren over Argentina i gruppespillet og reelt sikrede avancement til ottendedelsfinalerne.
Her ventede Danmark, der uden de store problemer blev besejret med 3-0, så England var klar til VM-kvartfinalen mod selveste Brasilien.
Mod Ronaldo og kompagni sørgede Michael Owen for en stærk engelsk start med en scoring efter 23 minutter, men kort inden pausen udlignede Rivaldo til 1-1, så kampen var helt åben ved anden halvlegs start.
Det skulle dog hurtigt gå galt for englænderne, idet Ronaldinho overlistede den engelske keeper David Seaman med et skud fra mere end 40 meters afstand, og selvom den brasilianske tryllekunstner blev udvist nogle minutter senere, formåede England ikke at svare igen. Exit i kvartfinalen var realiteten, de mange skuffede fans måtte forholde sig til.
VM 2006: Kvartfinale
Den gyldne generation med Frank Lampard, Steven Gerrard og David Beckham var nærmest i deres perfekte fodboldalder på dette tidspunkt, og de havde endda fået selskab af en ung knægt ved navn Wayne Rooney, der var i gang med at etablere sig som en af verdens bedste angribere.
I en overkommelig gruppe hentede England to smalle sejre mod Paraguay og Trindad-Tobago samt en 2-2’er mod Sverige, så uden at folde sig ud, havde Three Lions sikret sig førstepladsen i puljen.
Optimismen var dog til stede, da Ecuador var modstanderen i ottendedelsfinalerne, og sydamerikanerne blev da også overvundet – også selvom det ikke var på overbevisende facon, men blot i kraft af en kedelig 1-0’er.
Kvartfinalen mod Portugal i Gelsenkirchen blev heller ikke en festforestilling, men snarere en intens stillingskrig uden scoringer i ordinær tid. Det dramtatiske højdepunkt indtraf i 62. minut, hvor Wayne Rooney blev udvist efter en tackling på holdkammeraten Cristiano Ronaldo, så England måtte spille kampen færdig med 10 spillere på banen.
Det hele endte 0-0, så igen blev England skæbne besejlet i straffesparkskonkurrencen, hvor hele tre engelske spillere brændte deres spark, mens kun Owen Hargreaves scorede. Portugiserne scorede tre gange og sikrede sig en plads i semifinalen.
VM 2010: Ottendedelsfinale
Ny træner. Nyt håb. Det engelske landshold tog til Sydafrika med en forandret trup og med det italienske trænerikon Fabio Capello på sidelinnjen. Truppen talte stadig store spillere som Gerrard, Rooney og Lampard, men der var også kommet yngre kræfter til i et større generationsskifte.
Gruppespillet var igen undervældende, men effektivt, idet England hentede fem point og en andenplads i puljen, der også talte USA, Slovenien og Algeriet. Uafgjorte kampe og en smal sejr var dog ikke noget, der fik taget til at løfte sig, så der skulle en god præstation til i ottendedelsfinalen, hvis man for alvor skulle tro på det engelske projekt.
I første knock-out-kamp ventede imidlertid en vanskelig modstander i form af Joachim Löws tyskere, der havde vundet bronze fire år for inden og i 2008 blevet nummer to ved EM. Og det blev da også en tysk festforestilling, for selvom Frank Lampard fejlagtigt fik annulleret et mål ved stillingen 2-1, var der ikke tvivl om udfaldet: Tyskerne var bedst og vandt 4-1, mens England måtte tage tidligt hjem fra Sydafrika.
VM 2014: Gruppespil
Den seneste VM-slutrunde er samtidig den ringeste med engelske briller i 60 år. Man skal således tilbage til 1958 for at finde en tidligere slutrunde, hvor England ikke nåede videre fra gruppespillet.
En blanding af aldrende profiler som Steven Gerrard og Wayne Rooney samt unge spillere endte som den helt store skuffelse i 2014. Første kamp mod Italien endte med et nederlag, og det blev fulgt op af en ny skuffelse mod Uruguay og Luis Suarez, der scorede to gange i 2-1-sejren til sydamerikanerne.
Dermed var England reelt ude af turneringen, da Costa Rica var modstanderen, og den sidste kamp endte også som det rene ynk. England spillede 0-0 mod costaricanerne og måtte forlade slutrunden på ydmygende vis og uden sejr for første gang siden 1958.
