200Der er vigtige VM-billetter på spil dette efterår, og som man tidligere har set, er der flere store fodboldnationer, der skal kæmpe hårdt for at komme med til slutrunden i Rusland næste sommer.
På den anden side af Atlanten har traditionelle VM-deltagere som Argentina og USA har været i store problemer i denne kvalifikation, mens den europæiske scene også har budt på store nationer i vanskeligheder som eksempelvis Holland.
Find flere spil på VM-kvalifikationen her!
Historien er imidlertid rig på stolte fodboldlande, der er gået glip af VM-deltagelse, for fra tid til anden har flere af fodboldens helt store nationer misset en slutrunde.
I denne artikel ser vi nærmere på 10 bemærkelsesværdige kvalifikationskiks.
1974: England
Siden 1963 havde Alf Ramsey været landstræner for England, og den ikoniske træner var blandt andet manden bag VM-titilen på hjemmebane i 1966. I disse år blev England stadig betragtet som en magtfaktor i international fodbold, men i 1973 stod Polen i vejen i den afgørende kamp på vejen mod VM i Vesttyskland. Englænderne var pisket til at vinde på hjemmebanen Wembley, hvor 100.000 tilskuere var på plads, men en stor kamp af den polske målmand Jan Tomaszewski betød imidlertid, at kampen endte 1-1. England måtte gå glip af VM for første gang siden nationen begyndte at deltage i kvalifikationsturneringen. Landstræner Alf Ramsey stoppede efterfølgende som landstræner.
1978: Sovjet
Sovjetunionen havde egentlig forudsætningerne for at få succes som landshold i 1970’erne. Ballon d’Or-vinderen fra 1975 Oleg Blokhin var holdets store angrebsstjerne, og store dele af landsholdstruppen bestod af spillere fra Dynam o Kiev, som vandt Cup Winners Cup i 1975 og nåede semifinalerne i Europa Cup for Mesterhold i 1977. Men på landsholdsplan fungerede det ikke i kvalifikationsgruppen mod Ungarn og Grækenland. To skuffende nederlag på udebane blev afgørende, og i stedet snuppede Ungarn VM-billetterne.
1982: Mexico
Siden 1930 har Mexico været det mest stabile mandskab, når det handler om VM-deltagere fra det nord- og mellemamerikanske fodboldforbund CONCACAF, og i 1982 var mexicanerne da også favoritter til at gå videre til slutrunden i Spanien. Det var det nordamerikanske mesterskab, der fungerede som kvalifikationsturnering, og i en gruppe med Honduras, El Salvador, Canada, Cuba og Haiti var Mexico klart den største fodboldnation med den kommende verdensstjerne Hugo Sanchez som den store profil. Sanchez scorede da også tre mål i de fem kampe, men det var ikke nok. Eneste sejr var mod Cuba – tre endte uafgjort, og et nederlag til El Salvador blev fatalt. I stedet kom netop El Salvador med til VM sammen med Honduras.
1986: Holland
Efter at være sluttet som nummer to ved både VM i 1974 og 1978, var firserne anderledes vanskelige for Holland. Johan Cruyff-æraen var forbi, og både i 1982 og 1986 glippede kvalifikationen til slutrunden. I 1986 skete det endda efter tætte opgør mod ærkerivalerne fra Belgien. Efter at være sluttet som toere i deres respektive grupper, mødtes de to nationer mødtes i to afgørende playoff-kampe i oktober 1985. Belgien vandt første kamp med 1-0, men da Holland førte 2-0 i returkampen i Rotterdam, så det godt ud. Fem minutter før tid scorede indskiftede Georges Grün imidlertid, og dermed tog Belgien VM-billetten på grund af flest scorede udebanemål. Holland med landstræner Leo Beenhakker og de unge stjernefrø Frank Rijkaard og Ruud Gullit måtte vente med at vise sig frem ved en slutrunde. Mindre end tre år senere vandt de EM.
1994: England
Det var et spændende engelsk landshold, der skulle forsøge at spille sig til VM i 1994. Ganske vist var EM-slutrunden i ’92 en skuffelse, men nationen havde nået semifinalerne ved VM i 1990, og puljen med San Marino, Polen, Norge og Tyrkiet var relativt overkommelig. Men det gik ikke. Graham Taylors mandskab måtte nøjes med 1-1 hjemme og et nederlag ude mod Norge, og da man også tabte ude til Holland, var løbet kørt. Spillere som Stuart Pearce, Paul Ince, David Platt og Ian Wright måtte se VM i USA fra sofaen, mens Graham Taylor stoppede som landstræner.
1994: Frankrig
I begyndelsen af halvfemserne rådede Frankrig over et af verdens bedste landshold. Lad os bare nævne i flæng: Eric Cantona, Jean-Pierre Papin, Marcel Desailly, Laurent Blanc, Didier Deschamps. Det skortede ikke på stjernenavne, og derfor burde kvalifikationen også være en formsag. Men sådan gik det ikke. Frankrig snublede et par gange undervejs, men kunne dog selv afgøre det i sidste kamp, hvor Bulgarien var modstanderen på hjemmebane. En uafgjort ville sende Frankrig til VM, og det så da også fint ud, da Eric Cantona bragte franskmændene foran. Emil Kostadinov udlignede imidlertid i 37. minut, og i kampens sidste minut gik det galt, da samme bulgarer gjorde det til 2-1 til udeholdet. ”Det mest katastofale scenario, man kunne forestille sig,” udtalte den franske træner Gerard Houllier om kampen.
1998: Portugal
Det talentfulde portugisiske landshold havde vist prøver på potentialet under EM i 1996, og derfor var der forventninger til dem i kvalifikationen til VM ’98. Med spillere som Luis Figo, Rui Costa og Vitor Baia i truppen var der masser af kvalitet, men i en pulje med Tyskland, Ukraine, Armenien, Nordirland og Albanien var det ikke nok. Skuffende uafgjorte kampemod Armenien og Nordirland samt nederlag til Ukraine blev afgørende for den gyldne generation, der havde vundet U20-VM i 1991 og blev nummer to ved U21-EM i 1994.
2002: Holland
Efter semifinaler ved EM 1996, VM i 1998 og EM 2000 var der forventninger til det stærke hollandske landshold, som rådede over mange internationale stjernenavne. Men nederlag i de afgørende kampe mod puljens to andre favoritter, Irland og Portugal, besejlede hollændernes skæbne. Så hjalp det ikke noget, at Ruud van Nistelrooy, Marc Overmars og de øvrige stjerne let kanøflede gruppens mindre nationer som Estland, Cypern og Andorra.
2006: Nigeria
Efter at Nigeria slog igennem ved VM i 1994 har den store afrikanske nation været at regne som en af de stærkeste fodboldlande fra kontinentet. Kun én gang siden debuten er det ikke lykkedes at komme med. Det var i 2006 i Tyskland, hvor Nigeria ellers havde flere stærke spillere som Nwankwo Kanu, Obafemi Martins og Julius Aghahowa i truppen. Både i 2002, 2004 og 2006 blev Nigeria nummer tre ved Africa Cup of Nations, men i kvalifikationen til VM-slutrunden blev et nederlag til Angola fatalt. De to hold havde lige mange point i toppen af kvalifikationspuljen, men det var de indbyrdes kampe, der talte.
2010: Egypten
Kun én gang er det lykkedes Egypten at kvalificere sig til VM, og slutrunden i 1990 var heller ingen succes for nationen, der tabte alle sine kampe i Italien. Men alligevel burde egypterne have været med ved VM i 2010, eftersom nationen vandt African Cup of Nations i både 2006, 2008 og 2010. Kvalifikationen gik da også godt, men i et afgørende gruppespil endte Egypten fuldstændig lige med Algeriet på både point, målforskel og indbyrdes kampe. Derfor skulle der spilles en ekstra playoff-kamp i Sudan. Opgøret var præget af store uroligheder blandt tilskuere, og inde på banen vandt Algeriet 1-0 og kom altså til VM på bekostning af Egypten.
