I del 1 præsenterede vi diverse rekordholdere for Tyskland, Frankrig og Danmark. Og som vi nævnte i del 1, er det oftest en betting-mæssig fordel, hvis du har en fornemmelse af, hvem de forskellige rekordholdere er, og hvor meget de er foran de aktuelle landsholdsspillere.

For mange aktuelle landsholdsspillere er det nemlig en kæmpe motivationsfaktor at blive husket som en landsholdslegende. Så hvis en spiller f.eks. er ét mål for at tangere en rekord, vil spilleren gøre alt, hvad der står i hans magt for at score et mål i den pågældende kamp.

Nedenstående rekordholdere er fra Spanien, Italien, Holland. Skriv dem bag øret, for det er nyttige betting tips til, når landsholdsfodbold igen er aktuelt. 

 

Spanien

Flest mål:

  1. David Villa – 59 mål

  2. Raul – 44 mål

  3. Fernando Torres – 38 mål

Spanien står foran et generationsskifte, som kommer til at tage et par år. Derfor er der i øjeblikket lange udsigter til, at nogle kommer forbi Torres, Raul og Villa. P.t. er Ramos tættest på med 21 mål. En spiller, som måske kan komme i nærheden af Torres, er Alcácer, som er på 12 mål. Han har stadig en del landsholdsår foran sig, men han har travlt, hvis han skal i den ovenstående top-3.

Flest kampe:

  1. Sergio Ramos – 170 kampe

  2. Iker Casillas – 167 kampe

  3. Xavi – 133 kampe

Sergio Ramos er som tidligere nævnt stadig landsholdsaktuel, og han fortsætter med at udbygge sin kamprekord for Spanien. Han har umiddelbart 3-4 år i sig endnu, hvilket betyder, at han måske kan runde utrolige 200 landskampe. Eller bliver han offer for et generationsskifte? Den aktuelt nærmeste forfølger er Busquests med 116 kampe.

via GIPHY

Yngste målscorer:

  1. Kiko – 17 år, 6 mdr.

  2. Julen Guerrero – 19 år, 4 mdr.

  3. Juan Manual Asensi – 19 år, 5 mdr.

Spanien har på nuværende tidspunkt ikke noget kæmpetalent, som gemmer sig i kulissen. P.t. er Dani Olmo den yngste med sine 22 år. Kikos rekord fra 1995 kommer til at vare en del år endnu.

Ældste målscorer:

  1. Aritz Aduriz – 35 år, 9 mdr.

  2. Alfredo di Stéfano – 35 år, 4 mdr.

  3. Miguel Angel Nadal – 35 år, 1 mdr.

Tilbage i 2016 slog Aduriz di Stéfanos’ rekord, som ellers havde stået siden 1961. Flere spaniere har muligheden for at slå rekorden, hvis de holder sig inde i landsholdsvarmen. Cazorla er 35 år, men han får svært ved at spille sig i landsholdsvarmen. Vores bedste bud er Sergio Ramos, som tidligere nævnt er 34 år, og som stadig har mange år i sig endnu.

 

Italien

Flest mål:

  1. Luigi Riva – 35 mål

  2. Giuseppe – 33 mål

  3. Silvio Piola – 30 mål

De ovenstående rekordholdere for Italien burde ikke være bekymrede for deres placeringer. Rivas rekord har stået siden 1974.

Italiens landshold er i gang med en genopbygningsfase efter deres storhedstid i 2010’erne. Dengang kom Del Piero tættest på med 27 mål. Siden da har Italien manglet målscorere. P.t. er Immobile den nærmeste udfordrer med 10 mål, men manden er i 2020 30 år gammel. Han kommer heller ikke forbi Del Piero.

Flest kampe:

  1. Gianluigi Buffon – 176 kampe

  2. Fabio Cannavaro – 136 kampe

  3. Paolo Maldini – 126 kampe

De store navne fra 2010’erne har overtaget i denne rekordkategori. Der kommer måske til at gå et helt årti, før en spiller kommer i nærheden af Maldini, og helt sikkert to årtier, hvis nogle ønsker at slå Buffons rekord. På nuværende tidspunkt er 33-årrige Bonucci på 95 landskampe. Hvis vi skal være realistiske, er 21-årige Donnarumma det bedste bud på en fremtidig udfordrer – han har indtil videre vogtet buret i 16 kampe.

via GIPHY

Yngste målscorer:

  1. Bruno Nicole – 18 år, 8 mdr.

  2. Moise Kean – 19 år, 23 dage

  3. Gianni Rivera – 19, 3 mdr.

Nicoles rekord er urokkelig, fordi han har været indehaver af den siden 1958. Moise Kean havde muligheden for slå den, da han fik debut mod USA, som 18-årig. Aktuelt har Italien ikke noget stjernefrø, som kan drille Nicoles rekord. En skønne dag kommer der en udfordrer.

Ældste målscorer:

  1. Fabio Quagliarella – 36 år, 1 mdr.

  2. Christian Panucci – 35 år, 2 mdr.

  3. Antonio Di Natale – 34 år, 7 mdr.

Hvis Buffon gjorde comeback på landsholdet i en alder af 42 år og fik lov til at skyde et straffespark, så ville hans rekord stå i et halvt til helt århundrede. Han er reelt set stadig en mulig rekord-udfordrer, så længe hans spiller fodbold. Men det er nok mere realistisk, at det bliver Bonucci, hvis det skulle være en aktuel landsholdsspiller.

 bonus

 

Holland

Flest mål:

  1. Robin van Persie – 50 mål

  2. Klaas-Jan Huntelaar – 42 mål

  3. Patrick Kluivert – 40 mål

Holland er ligesom Italien og Spanien i gang med projekt ”genopbygning”. Derfor kommer går nok til at gå et til to årtier, før de ovenstående herrers rekorder bliver presset. P.t. er 29-årige Wijnaldum den mest scorende hollænder med 15 scoreringer. Det er ikke just prangende for en kæmpe historisk fodboldnation som Holland.

Flest kampe:

  1. Wesley Sneijder – 134 kampe

  2. Edwin van der Sar – 130 kampe

  3. Frank de Boer – 112 kampe

I øjeblikket er Daley Blind den nærmest udfordrer med 68 kampe, men han kommer nok kun tættest på de Boers rekord. I stedet har vi en fidus til 20-årige de Ligt og 22-årige de Jong, som helt sikkert kommer til at spille over 100 kampe for Holland. De Ligt er på 21 kampe, mens de Jong er på 13.

Yngste målscorer:

  • Jan van Breda – 17 år, 2 mdr.

  • De Kessler – 17 år, 7 mdr.

  • Piet de Boer – 18 år, 1 mdr.

Holland er kendt for at satse på deres talenter i en relativt ung alder, så derfor vil van Bredas altid være i fare, men når vi så kan fortælle, at hans rekord har stået siden 1911, kommer vi på andre tanker. Ingen af landsholdslegenderne Seedorf, Kluivert eller van Basten (18 ½ år) var i nærheden af van Breda. Måske kommer hans rekord til vare i to århundreder – hvem ved.

Ældste målscorer:

  1. Abe Lenstra – 38 år, 4 mdr.

  2. Faas Wilkes – 37 år, 6 mdr

  3. Arnold Mühren – 35 år, 10 mdr.

De færreste kan genkende de tre ovenstående rekordholdere. Ikke desto mindre har ingen formået at komme i nærheden af deres alder og dertil score et mål. Van Bronckhorst kan de fleste af os godt huske – han er den fjerde ældste, som har scoret for Holland, hvilket han gjorde i en alder af 35 år. Det var i øvrigt det bedste mål, som blev scoret under VM i 2010 – sikke en hammer.

(2:39 min. henne i videoen finder du hans mål)

Det var afslutningen på del 2. I tredje del følger vi op på Englands, Brasiliens og Argentinas rekordholdere. Indtil da kan du nyde godt af en masse fodbold betting hos 888sport.

*Credits: artiklens billede tilhører Bernat Armangue/Associated Press

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.