For at hylde Europas mesterværk af en klubturnering vender tilbage, virker nu som et rigtig godt tidspunkt at tage et kig tilbage og blive betaget af de flotteste individuelle præstationer i Champions League, Der er ingen turnering som Champions League, og dens tilstedeværelse på en skoleaften giver fodboldfans muligheden for at være vidne til Europas bedste der inspirere og skaber spænding, mens alt presset fra hverdagen bliver glemt for en stund.
Champions League giver håb til fodboldfans i hele den nordlige halvkugle, da den ankommer i en periode, hvor sommeren er ved at gå på hæld. Det er gennem disse uger at Champions League-nætterne begynder at puste liv ud i Europa.
A Lionel Messi hat-trick and a Tottenham Hotspur collapse.
— 888sport (@888sport) September 18, 2018
What a way to kickstart the 2018/19 Champions League campaign!#UCL pic.twitter.com/gqjd4BsMT5
Ofte afgøres Champions League kampene, der kan få tiden til at stå stille hjemme i stuerne og på stadions i det absolut sidste sæson. Dette er de seks mest mindeværdige individuelle præstationer der er vist i den moderne tid.
1. Frank Lampard (Chelsea vs Liverpool, 2008)
Seks dage før det andet opgør i den engelske semi-finale mellem Chelsea og Liverpool fandt sted på Stamford Bridge, var Frank Lampard involveret i en tragisk familiær hændelse, da hans mor, Pat, gik bort efter en kamp med lungebetændelse. Der var tvivl om, hvorvidt Lampard egentlig ville spille, men Chelsea-manageren Avram Grant tog den modige beslutning at vælge midtbanespilleren, da han havde meldt sig klar til kamp.
Det første opgør endte 1-1 på Anfield, da de blå lgiende et hold på vej mod deres første Champions League finale nogensinde. Didier Drogba åbnede ballet med sin scoring i det 33. minut i det omvendte opgør. Chelsea fans kunne undskyldes for at kigge på flybilletter til Moskva. Pludselig slog Torres til i det 64. minut, da han blev sendt afsted af Benayoun, og det sendte kampen i forlænget spilletid.
Himlen åbnede sig
Under hele kampen havde Frank Lampard styret midtbanen og skabte chancer. Hver afslutning Lampard var indenfor rammen, og hver berøring han tog skabte rum og fik noget til at ske. Det var i silende regn i Sydvest London at Sami Hyypia tacklede Michael Ballack i straffesparkfeltet, så Chelsea fik et straffespark i 98. minut.
Frank Lampard stillede sig klar til at sparke, og det øjeblik måtte have krævet utrolig meget mod efter de traumatiske hændelser han havde været igennem. Takket være "Super Frankie Lampard" gik Chelsea til Champions League finalen.
2. Ronaldo (Manchester United vs Real Madrid 2003)
Da Manchester United tabte med 3-1 i det første opgør af Champions League kvartfinalen mod Real Madrid på Bernabeu, var der der brug for en stor europæisk aften på Old Trafford for at avancere til semi-finalen. Det virkede til, at det kunne ske, men du er nødt til at huske, at dette ikke var Manchester United fra 2018, langt fra det. Under Sir Alex Ferguson var alt muligt på ugentlig basis.
Da de Røde Djævle fik besøg af Real Madrid på Old Trafford den 23. april 2003, var der en forventende følelse på stadionet da spillerne varmede op, hvilket blev bakket op af den elektriske stemning der havde været i byen de seneste dage. Det er ikke nødvendigt at sige, at der var fuldstændig udsolgt, da alle ønskede at være vidne til det store comeback i Manchester Uniteds historie.
Da Pierluigi Collina fløjtede kampen i gang, begyndte der en masse larm fra Stretford End, men det var kun i kort tid, da Ronaldo sendte bolden i mål efter 12 minutter med en kølig præcis afslutning forbi Fabian Barthez ved den nærmeste stolpe. For det blotte øje lignede det, at den VM-vindende målmand burde have taget den, men gengivelserne viste, at det blot var et af mange fremragende mål fra Ronaldo, der var dømt til at gå ind.
Ruud Van Nistelrooy scorede det udlignende mål i det 43. minut, men inden Old Trafford kunne nå at blinke, havde Ronaldo scoret sit andet mål efter en flot aflevering fra Roberto Carlos, og så var stillingen 2-1. Endnu et slag i ansigtet på Fergusons Manchester United mandskab, der stadig frygtede, at Ronaldo ikke var færdig endnu. På rigtig Manchester United maner udlignede de i det 52. minut, og så var der pludselig spænding igen.
Ronaldo bragte Old Trafford i knæ
Det endelig knock-out der sendte Manchester Uniteds chancer om Champions League triumf ud, kom i det 59. minut. Og det var Ronaldo igen. Ronaldo modtog bolden fra Luis Figo ved midterlinjen, og da brasilianeren løb mod målet, begyndte alle på Old Trafford at sidde nervøst i stolene.
Ronaldo sparkede fra 25 meter, og sendte den forbi Barthez, der end ikke kunne komme nær den, og så var der komplet stilhed. Med tre fremragende mål sikrede Ronaldo enevældigt, at Manchester United ikke ville lave et mindeværdigt combacke, selvom David Beckham scorede to sene mål, der gav Real Madrid den samlede sejr på 6-5. I det 67. minut viste fjerdedommeren Ronaldos tal på tavlen, og da han skulle af banen, rejste alle på Old Trafford sig op og klappede ham af banen, til et øjeblik der gav kuldegysninger hos alle.
3. Lionel Messi (Barcelona vs Arsenal, 2010)
En liste med de mest mindeværdige Champions League præstationer i løbet af de seneste 20 år, ville ikke være fuldendt uden navnet på en af verdens bedste spillere. Hvis man skulle være fair, kunne man dedikere et helt stykke til Lionel Messis præstationer i Europa. Ved denne lejlighed virker det som et godt sted at starte med et kig tilbage til Nou Camp i 2010, hvor Barcelona mødte Arsene Wengers Arsenal mandskab.
Arsenal havde sikret sig et 2-2 resultat mod Barcelona hjemme på Emirates i det første opgør af Champions League kvartfinalen, og selvom de lukkede to mål ind på hjemmebane, var der en følelse af, at det første opgør havde været en god aften i det nordlige London.
Det blev endnu bedre i det 18. minut på Nou Camp, da Nicklas Bendtner åbnedes scoringen til et stort chok for resten af verden. Seerne rundt på kloden måtte gnide sig en ekstra gang i øjnene, da de så på deres TV-skærm, men det var ikke en teknisk fejl. Nicklas Bendtner var ifærd med at fejre sit mål mod Barcelona.
Messi skød The Gunners ned
Det siges at en uge kan være en evighed i fodbold, man siger endda at 24 timer kan være lang tid på transfervinduets sidste dag. Det er dog sjældent at 22 minutter virker som lang tid, men det gjorde det for Arsenal, da Lionel Messi scorede et hattrick på 22 minutter efter Bendtners åbningsmål.
Det var et typisk Messi hattrick, der indeholdt en kølig afslutning, et præcist skud fra 25 meter og et køligt chip, der efterlod målmanden og forsvaret hjælpeløse på græsset. Det var et blodbad, og det føltes som en orkan, der pludselig ødelagde Arsenals baglinje. Den lille magiker var dog ikke færdig, og han tilføjede endnu en scoring i anden halvleg, hvor Barcelona vandt kampen 4-1, og samlet 6-3. Det var simpelthen betagende at se den lille Argentina, hvor det på en aften havde været lettere for Arsenal at markere den tynde luft.
4. Roy Keane (Manchester United vs Juventus 1999)
Kontroverser ser ud til at have fulgt Roy Keanes karriere. Selv efter han hang støvlerne på hylden, har kontroverserne aldrig været lang væk. Den skæggede irer senest sammenstød med Harry Arter illustrerer meget godt, hvilken karakter han er. Det har været et par forfærdelige uger for det irske landshold, der giver odds 9.00 til at vinde deres UEFA Nations League gruppe, og deres chancer for at kvalificere sig til EM 2020 ser ikke gode ud. Mange har peget på Keane som manden, der har bragt dårlig stemning ind i truppen.
Keanes seneste sammenstød med en spiller, som han træner, har sat en massiv debat i gang om hvorfor, at den 47-årige ønsker så mange konfrontationer.
Mange spørgsmål har været uundgåelig, men måske et kig tilbage til aftenen i Torino april 1999 vil give lidt svar på Roy Keanes kompromisløse tilgang.
Right then - the BIG question of the day...
— 888sport (@888sport) June 17, 2018
Who wins in a no-holds barred street fight, Roy Keane or Slaven Bilic?
RT - Roy Keane
❤️ - Slaven Bilic#BRASUI pic.twitter.com/yPkppO2wuJ
1999 var året der aldrig bliver glemt for Manchester United, da de vandt the treble, men tingene kunne have været meget anderledes, hvis det ikke havde været for en uselvisk Roy League i den anden Champions League semifinale.
Efter 1-1 uafgjort på Old Trafford skulle Fergusons drenge bruge et resultat på udebane i Italien, og det så rigtig svært ud, især efter Filippo Inzaghi gjorde hvad han gjorde gennem snit karriere, da han scorede to mål på tæt hold og gav Juventus en 2-0 føring efter blot 11 minutter.
Kaptajnen i kedlen
Det var en tydelig desperate situation for Manchester United, og kropsproget viste, at deres drøm om at vinde the treble var slået i tusinde stykker efter 11 minutters vanvid. Bare 13 minutter senere sendte David Beckham et hjørnespark ind til den nærmeste stolpe, hvor Roy Keane kom højest og scorede til 1-2 med et flot hovedstød. Det var et moment, der fik tropperne på rette kurs igen, og det blev kun bedre, da Dwight Yorke scorede til 2-2 på et flyvende hovedstød.
Kort efter Keane scorede gik han hårdt til Zinedine Zidane, da franskmanden forsøgte at slippe af sted, og han fik et gult kort. Det gule kort gav ham karantæne til finalen, og Keane kiggede ned i jorden, trak sit anførerbind op på armen og marcherede væk med ryggen til dommeren.
I løbet af de næste 70 minutter gav Keane alt hvad han havde på midtbanen, for at sikre sig, at hans holdkammerater ville gå videre til finalen, og det var nok. Hvis du nogensinde har brug for at forstå, hvorfor Roy Keane er så nådesløs, når han vil se spillere yde alt hvad de kan, så skal man blot kigge tilbage til den betydningsfulde Champions League aften i Torino for at forstå.
5. Gareth Bale (Tottenham vs Inter Milan 2010)
Champions League har det med at introducere os for den nye generation af verdensstjerner, og det var især passende i 2010 hos en af katedralerne i europæisk fodbold, da en walisisk stjerne blev født. Hvis du spurgte nogen på San Siro i halvlegen, om nogen fra Tottenham Hotspur ville forvente triumf den aften, så ville alle sige nej, da Inter Milan førte med 4-0 indenfor de første 45 minutter.
Det lugtede af en katastrofal aften for Spurts, der for at gøre tingene værre, så blev målmand Heurelho Gomes udvist i det 8. minut, efter et vildt sammenstød på Jonathan Biabiany inde i feltet. Det var endnu et skidt øjeblik for Gomes i karrieren for Spurs,, der var fyldt med store fejl.
Det er ikke nødvendigt at sige, hvor dårligt det så ud for Spurs ved halvleg, og man fristede til at håbe, at håndklædet blev kastet i ringen. Det var blevet banket godt og grundigt, og det lugtede af en endnu større ydmygelsen i 2. halvleg. Så kom Gareth Bale pludselig.
Hattrick helten
I løbet af de næste 45 minutter ville Bale vinde kampen tilbage, da han løb og afsluttede konstant mod Inter Milan forsvaret. Denne unge mand smed kæderne og med intet at tabe, viste han det mod, det kræver for at være blandt verdens bedste spillere. Waliseren scorede et sensationelt hattrick med tre nærmest identiske mål, da Spurs tabte med 4-3. De vandt dog returopgøret med 3-1, da Bale igen stjal showet på White Hart Lane.
Bale er nu en af verdens bedste spillere, og han fortsatte med at blive bedre efter kampen på San Siro. På mange måde kan waliserens karriere i Real Madrid være på vej til virkelig at stikke af, da Ronaldo skiftede til Juventus. Bale giver odds 8.00 til at blive topscorer i La Liga. Du kan være sikker på, at Messi ikke bare får overrakt den gyldne støvle, blot fordi hans ærkerival er væk.
6. Steven Gerrard (Liverpool vs AC Milan, 2005)
Miraklet i Istanbul havde aldrig været muligt, hvis det ikke var for en vis Steven Geroge Gerrard MBE. Gerrards præstation i Istanbul under Champions League finalen i 2005 vil leve længe i minderne hos de neutrale og forevigt hos Liverpool fansene.
Det var en nat, der ændrede Gerrards liv for evigt, og det er meget vel årsagen til, at Rangers kom og bankede på døren og spurgte, om han vil være den der skulle stoppe Celtics dominans. Til odds 1.17 er Celtic favoritter til at vinde SPL, men Rangers med Gerrards legendariske holdpleje vil forsøge at forpurre deres planer.
Instanbul miraklet er virkelig et af fodboldens smukkeste øjeblikke, og når man ser på, hvor højt et bjerg Liverpool skulle bestige, er det muligvis det bedste comeback i sportens historie. Da Paolo Maldini åbnede scoringsballet efter mindre end et minut, var der kollektive suk på Merseyside. Selv med 89 minutter tilbage at spille i, stod en AC Milan sejr skrevet i stjernerne.
Flere hurtige udvekslinger fulgte dette fænomenale AC Milan hold, der løb Liverpool over ende og gik til halvleg med 3-0 på to mål af Hernan Crespo. Liverpool lignede et hold, der var fuldstændig udspillet, og spillerne sad chokerede i omklædningsrummet. Her bad Steven Gerrard manageren om at gå, så han kunne have et alvorsord med spillerne.
Mændenes leder
Djibril Cisse sagde at Gerrards tale vil følge ham resten af livet, da Liverpool-kaptajnen sagde, at han ikke ville se sin barndomsklub blive ydmyget på den måde. Gerrard sagde, at hvis Liverpool scorede det første mål indenfor 15 minutter af 2. halvleg, så ville de vinde kampen.
Du kan nærmest sige, at Gerrards påvirkning på kampen startede i omklædningsrummet, da hans motiverende ord blev bakket op af en scoring til 3-1 i det 54. minut, efter et indlæg fra John Arne Riise til Steven Gerrard.
Det var et ikonisk øjeblik, og hvis du kigger på kampen igen, kan du se øjeblikket hvor Riise sender bolden ind mod mål, at Gerrard trække anførerbindet helt op, før han stiger til vejrs og sender Liverpool på vej mod deres skæbne.
Hvem kan glemme Clive Tyldesleys reaktion til det mål -"Hello, hello, here we go!" - da Gerrard løb ud mod Liverpoolfansene og gestikulerede, at de skulle fortsætte med at tro på det. Hans mål startede en seksminutters genoplivning, som fodbolden aldrig havde set før. I det 60. minut var kampen helt lige igen.
Liverpool endte med at vinde kampen efter straffespark, og de løftede Champions League trofæet for første gang i 21 år. Ud af de mest mindeværdige Champions League præstationer som verden er blevet forkælet med, er Gerrards præstation den største, når man ser på scenen der var lagt og den store opgave. Selv i dag, er det en kamp der får de små hår i nakken til at rejse sig, når man tænker på den.