Vi har efterhånden haft en del danskere i Bundesligaen igennem årene, og ikke mindst nogen, som har spillet for de største klubber i det tyske, nemlig Dortmund og Bayern München. I alt har 13 danskere repræsenteret de to respektive klubber. Men hvem er disse mon? Lad os komme i gang.
Danskere i Bayern München
Johnny Hansen (1970-76) - 164 kampe og 7 mål
Johnny Terney Hansen er måske den mest succesfulde danske spiller gennem tiden i Bayern München. Han blev således tyskmester i 1972, 1973 og 1974. Han var således med til at vinde tre Mesterholdenes Europa Cup (Champions League) tre år i træk – fra 1974-1976.
Hansen spillede blandt andet på hold med de tyske legender Franz Beckenbauer, Sepp Maier og Gerd Müller.
Viggo Jensen (1973-74) - 5 kampe
De fleste kender nok til Viggo Jensen for hans trænergerninger, men inden sin trænerkarriere begyndte i 1981, var han en tur forbi mægtige Bayern München.
Det blev aldrig til det store gennembrud i ”Stern des Südens”. Derfor drog han efter et år, videre til Greuther Fürth, hvor det blev til 102 kampe.
Kjeld Seneca (1975-77) - 6 kampe
Seneca nåede aldrig at spille sammen med Viggo Jensen, men nåede at spille sammen med Johnny Hansen i et års tid og selvfølgelig de helt store tyske legender, som tidligere nævnt. Men den danske forsvarsspiller var langt fra spilletid, fordi Bayerns startende elleve nærmest aldrig tabte en kamp i den periode.
Derfor drog Seneca tilbage til Sturm Graz, som var den klub han forlod Bayern München for i sin tid.
Søren Lerby (1983-1986) - 89 kampe og 22 mål
I nogle år var Bayern München danskerløs indtil de i 1983 hentede den danske landsholdsspiller, Søren Lerby fra Ajax, hvor Lerby nåede at spille 206 kampe.
Søren Lerby blev tysk mester to gange i løbet af sin tid i det sydtyske. Det skete i 1985 og 1986.
Lars Lunde (1986-1989) - 30 kampe og 3 mål
Lars Lunde nåede knap nok at hilse på Søren Lerby, da han ankom til klubben i 1986. Lunde blev tysk mester med Bayern i sæsonen 1986/87 og 88/89.
Lars Lunde spillede blandt andet sammen med den nuværende sportsdirektør for Bayern München, Michael Rummenigge og nuværende klubpræsident, Uli Hoeneßs lillebror, Dieter.
Allan Nielsen (1989-91) – 1 kamp
Allan Nielsen spillede allerede i Bayern München i alder af blot 18 år – han var dengang et talent man satsede på i det sydtyske. Desværre bed den unge dansker sig aldrig fast på holdet - også selvom han fik lidt dansk følgeskab og opbakning, da Brian Laudrup kom til klubben i 1990.
Allan Nielsen blev dog stadig noteret for to tyske mesterskaber i 1989 og 1990, også selvom spilletiden for det meste foregik på træningsbanen.
Brian Laudrup (1990-92) – 44 kampe og 11 mål
Brian Laudrup nåede nærmest at få set hele Europa i sin fodboldkarriere. Hans tredje klub blev Bayern München, da han skiftede fra Bayer Uerdingen.
Den 21-årige Laudrup havde mere succes end sin jævnaldrende danske holdkammerat Allan Nielsen, hvor det blev til 11 scoringer i 44 kampe. Laudrup nåede dog aldrig at vinde et tysk mesterskab.
Pierre-Emile Højberg (2012-16) – 17 kampe
Den seneste dansker i Bayern München var Pierre-Emile Højbjerg, der i dag spiller for Southampton.
Højberg fik aldrig et større gennembrud i den tyske mesterklub, men var en del af holdet, da de i 2013 vandt ”the Treble” (tysk mester, pokalmester og Champions League-vinder).
Højbjergs største succes i Bayern-trøjen var vel, da han spillede hele pokalfinalen mod Dortmund, som de gik hen og vandt.
Det var danskerne i Bayern München, nu er tiden kommet til danskerne i Dortmund.
Danskere i Borussia Dortmund
Mark Strudal (1989) – 12 kampe og 1 mål
Strudal var en eftertragtet herre i 1988, da han i 26 kampe havde lavet 14 kasser for Næstved. Dette førte til, at han blev til solgt til Dortmund.
Konkurrencen var dog stor i den tyske klub, og derfor blev det kun til 12 kampe og et enkelt mål for den danske angriber, som dog kunne trøste sig ved, at han blev en tysk pokaltitel rigere.
Flemming Povlsen (1990-95) – 146 kampe og 20 mål
Flemming Povlsen er stadig den dag i dag, den dansker, som har spillet flest Bundesliga-kampe. Officielt er blevet til 187 kampe til den målfarlige angriber.
For Dortmund nåede at spille 116 Bundesliga kampe og score 20 mål. I hans sidste sæson for Dortmund i 1995, nåede han at blive tysk mester.
Niclas Jensen (2003-05) – 43 kampe og 2 mål
Niclas Jensen røg fra Manchester City til Dortmund i 2003, efter en tilfredsstillende sæson i det engelske, hvilket ikke gik ubemærket hen i det Dortmund, som blev forelsket i den venstrebenede venstreback.
Niclas Jensen fik lidt heldigt erobret pladsen som venstreback, eftersom brasilianske og landsholdsaktuelle Dede, blev rykket frem i banen og efterfølgende langtidsskadet. Derefter begyndte den fastspille tid at komme.
Senere blev spilletiden dog igen minimal også smuttede Niclas Jensen til Fulham. I hans tid i Dortmund, nåede Niclas Jensen at spille sammen med den legendariske Jan Koller og en meget ung Roman Weidenfeller, samt Tomas Rosicky og Torsten Frings.
Jakob Bruun Larsen (2015-) – 40 kampe og 3 mål
Jakob Bruun Larsen er i dag indlemmet i den vesttyske storklub.
Den nuværende konkurrencesituation i Dortmund, har dog gjort, at Bruun Larsen er røget lidt ud i kulden i det vesttyske. Men mon ikke vi snart får lov til at se, det danske stjernefrø inden for kridtstregerne igen.
Det helt store gennembrud venter rundt om hjørnet og til trods for, at han kun er 21, så er det yderst stabilt at have spillet 40 kampe i den gule trøje.
Vi forventer i hvert fald, at Bruun Larsen er med i truppen til det kommende topbrag på lørdag mellem Bayern München og Dortmund.
De utallige Bundesliga odds har nærmest allerede givet Bayern München sejren til odds 1.58 i forhold til Dortmund, som giver odds 5.30.
Thomas Delaney (2018-) – 47 kampe og 3 mål
Så er vi kommet til Dortmunds anden dansker, Thomas Delaney, der imponerede så meget i Werder Bremen, at Dortmund ikke kunne stå for den hårdtarbejdende dansker. Han er lidt mere inde i varmen end Bruun Larsen for tiden.
Dortmunds træner, Lucien Favre, foretrækker at rotere på nogle positioner afhængig af hvem modstanderen er, eller også har han ikke fundet den ideelle spiller ved siden af Witsel endnu. Delaney er knap så god på bolden som Weigl, men til gengæld dækker Delaney et større område og har en bedre defensiv forståelse.
Det må være en fornøjelse som træner at have to forskellige typer midtbanespillere. Efter Dortmunds flotte comeback i midt ugen mod Inter, så tyder det på, at det er Weigl, som starter inde på lørdag mod Bayern.
Kampen mellem Bayern München og Dortmund begynder på lørdag kl. 18:30 - du kan oddse live under hele kampen, hvis nogle utilregnelige scenarier skulle forekomme.
Du kan selvfølgelig også bet på kampen inden det går løs, hvis du føler du har luret et bestemt udfald.
*Credits: artiklens billede tilhører Kerstin Joensson/Associated Press