Ajaxs youngguns præsterede på ny

Ajax overraskede på ny og fik krammet på Tottenham efter en formidabel start på kampen, hvor Tottenham blev taget på sengen.

Tottenham lignede langt fra et hold, som havde taget ved lære og set Ajaxs kampe mod Real Madrid og Juventus. De faldt i selvsamme fælde, som Madrid og Juventus gjorde.

Tottenham undgik dog fælderne i anden halvleg og fik spillet sig op, men Ajax holdt stand med konsekvent forsvarsspil. Det var tydeligt, at savnet af Son og Kane gjorde livet lettere for Ajax, da de resterende Tottenham-spillere skød med løst krudt.

Den tidlige og eneste scoring i kampen holdt hele vejen, og dermed står Ajax i en ønskeposition inden returopgøret.

 

Misvisende resultat i Barcelona

Liverpool står modsat Ajax i en vanskelig situation efter at have tabt 3-0 ude mod Barcelona, hvilket uden den store debat var et misvisende resultat.

Liverpool spillede som fyr og flamme og var dominerende i det meste af kampen. Barcelona virkede ofte rystet over Liverpools pres.

Men to faktorer var udslagsgivende for kampens resultat.

For det første kendte Liverpool-spillerne ikke deres besøgelsestid foran Barcelonas mål. 

888sport banner

Liverpool forsøgte i slutfasen ihærdigt at få scoret bare ét enkelt udebanemål, som kunne have gjort en verden til forskel inden returopgøret. Men stolpen og et par ikke-velplacerede afslutninger gjorde, at Liverpool ikke ramte dagen offensivt.

Den anden udslagsgivende faktor kom ikke som noget chok for fodboldverden. Lionel Messi brillerede naturligvis og fungerede som en enmandshær for Barcelona med sine to scoringer.

Især Messis andet mål til 3-0 var en fryd for øjet og gav Liverpool-spillerne en mavepuster af dimensioner – derfra tabte Liverpool modet, hvor det i flere omgange kunne have været blevet til 4-0 til Barcelona.

Det bliver en noget af et bjerg, Liverpool skal bestige, hvis de skal have vendt et truende exit i Champions League til en finaleplads.

 

Liverpool vs. Barcelona

Liverpool kan efter weekendens kamp i Premier League smile med det ene øje og græde med det andet, hvis det viser sig, at Salah ikke bliver klar til returkampen mod Barcelona.

Ifølge flere medier er Firmino allerede blevet dømt ude. Hvis Liverpool kommer til at mangle begge deres offensive kræfter, er løbet kørt mod Barcelona.

Liverpool fik i weekenden med nød og næppe hentet sejren hjem mod Newcastle, hvilket kostede flere kræfter end først antaget.

Det kommer til at kunne mærkes mod Barcelona på tirsdag. Netop Barcelona fik sparet samtlige af deres start-ellever mod Celta Vigo i weekenden, da de er blevet mestre.

Det er ikke just gode nyheder for Jürgen Klopp og co., at Messi og resten af holdet ankommer til Liverpool med opladede batterier. Det lyder som en skræmmende gyserfilm.

Når alt kommer til alt, kan og skal Liverpool forsøge at gribe chancen, hvilket de også kommer til at gøre med eller uden Salah.

Liverpool bliver nødt til at finde den gyldne middelvej, hvor stribevis af chancer skal produceres og forsvaret skal lukke helt af.

Men hvis Barcelona dumdristigt kommer til at undervurdere Liverpool, så har Liverpool faktisk en chance. Det skete sidste år for Barcelona mod Roma.

Vi kommer til at vælte os i chancer og mål i tirsdagens kamp mellem Liverpool og Barcelona – det er oplagt, da Liverpool skal angribe. Derfor bliver der scoret over 3.5 mål til odds 2.58.

Et godt råd ville være at fornemme tempoet i de første 10 minutter og derefter kaste et blik på live oddsene.

Kamptidspunkt: tirsdag kl. 21:00

 

 

Ajax vs. Tottenham

Returopgørene har altid noget helt specielt og ekstraordinært over sig, da det for alvor betyder knald eller fald. Returopgøret mellem Ajax og Tottenham bliver ingen undtagelse.

Det er dog svært at finde argumenter for, hvorfor Tottenham skulle gå videre og vinde over Ajax i Amsterdam. Tottenhams præstation i weekenden var på mange områder en hovedløs kamp for Tottenham. To røde kort, et nederlag og en generelt dårligt spillet kamp for Spurs’ vedkommende.

Det er klogt, hvis de prøver at underspille deres mentale tilstand inden kampen mod Ajax, det er dog næppe tilfældet.

Pochettinos eneste lyspunkt i øjeblikket må være, at han igen har sydkoreaneren, Son, til rådighed efter at have afsonet karantæne i den første kamp. Hvis Son gentager niveauet som i brandkampen mod City i kvartfinalen, bliver Ajax-forsvaret sat på prøve.

Pochettino skal holde sit livs peptalk inden kampen, hvis Tottenham skal i Champions League-finalen. 

an Ajax få lavet en hurtig kasse, kan de tage brodden af Tottenhams motivation. Det kommer de til at gå efter, da det er det, de også har gjort mod både Real Madrid og Juventus – og hvorfor ændre på en succesfuld løsning?

Ajax-spillerne kommer ikke til at ligge sig uden kamp – de vil skabe den største sensation i nyere tid i Champions League og sikre sig en billet i finalen.

Det ville være en stor bedrift, hvis et hold som Ajax, som primært lever af deres talenter, kommer i en Champions League-finale. Det ville ryste de økonomisk stærke topklubbers grundvold.

Vi er vel alle næsten enige om, at begge hold laver et mål til odds 1.62. Hvis det sker, så er det også meget sandsynligt, at der bliver scoret over 2.5 til odds 1.74.  

Begge væddemål ville jeg kombinere til odds 2.00, hvilket giver dobbelt op på din indsats.

Kamptidspunkt: onsdag kl. 21:00

 

Der er med garanti en masse andre interessante Champions League-odds, som med stor sandsynlighed går hjem. God fornøjelse!

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.