Champions League er på vej ind i sin afgørende fase. Fredag eftermiddag blev der trukket lod til kvartfinalerne i turneringen, og der er lagt op til nogle særdeles interessante kampe i Europas fineste klubturnering.

Lodtrækningen har givet følgende kampe i kvartfinalerne:

888sport banner

FC Barcelona – AS Roma

Sevilla – Bayern München

Juventus – Real Madrid

Liverpool – Manchester City

Spil på alle kampe i Champions League her!

Der er altså udsigt til nogle spændende kampe om videre avancement, og lodtrækningen har også betydet noget for de aktuelle odds på den potentielle vinder af turneringen.

FC Barcelona er favorit til odds 3.50

Lionel Messi og resten af FC Barcelona har vist stor styrke i både Champions League og den spanske La Liga, og klubben er lige nu størst favorit til at vinde Champions League. Det giver ods 3.50, hvis Barcelona vinder turneringen, og indtil videre ser det ud til, at der er gode muligheder for, at det kan ske. 

Senest blev Chelsea ekspederet ud af turneringen uden de store dikkedarer, og med Lionel Messi på holdet er alt muligt, for den argentinske troldmand kan afgøre en hvilken som helst kamp på egen hånd. Kvartfinalen mod 

Roma bør heller ikke blive et problem.

Ny succes for Guardiola?

Manchester City har fået en mere drilsk lodtrækning i form af Liverpool, men det ændrer ikke på, at Pep Guardiolas mandskab er en stærk kandidat til at gå hele vejen i årets Champions League. 

City har været suveræne hjemme i England, og klubben er heller ikke blevet alvorligt udfordret i Champions League – også selvom man tabte den ligegyldige returkamp mod Basel i ottendedelsfinalerne. 

Det er svært at se, hvem der skal kunne stoppe Manchester City, og det giver odds 4.50, hvis Guardiola vinder sin tredje Champions League-titel.

Bayern München kan komme i ny finale

 

I Tyskland er der også optimisme at spore hos Bayern München, der snart sikrer sig endnu et mesterskab i god tid. 

Derfor kan Jupp Heynckes og kompagni koncentrere sig om Champions League, hvor klubben bestemt heller ikke skal afskrives fra feltet af favoritter. Bayern råder over en bred og stærk trup, og på trænerbænken har man en erfaren mand i Jupp Heynckes. 

Kvartfinalekampen mod Sevilla er ikke en walk-over, men der bør alligevel være klasseforskel over to kampe, så Bayern bør i hvert fald blive blandt de sidste fire i turneringen. Lykkes det Bayern München at vinde Champions League, giver det odds 4.75.

Fremgang hos Real Madrid

Før ottendedelsfinalerne var der tvivl om, hvorvidt Real Madrid kunne besejre Paris Saint-Germain over to kampe, men det lykkedes uden den store dramatik. 

Spanierne er også favoritter i det på forhånd mest jævnbyrdige kvartfinalebrag mod Juventus, og klubben må også regnes med blandt favoritterne til at vinde Champions League. 

Real Madrid har vundet de seneste to sæsoner, og Cristiano Ronaldo ser ud til at være på vej tilbage i storform, så der er meget, der peger i retning af Zinedine Zidanes mandskab. Hvis Real Madrid vinder Champions League, giver det odds 5.50.