Det er en af de tunge, tyske klassikere der spilles denne midtuge, når Schalke 04 tager imod Bayern München på Veltins Arena i Gelsenkirchen. Begge klubber har præget toppen af tysk fodbold i en årevis med Bayern som førerhold og Schalke som en del af det evige forfølgerfelt.

Sidste sæson var en skuffelse for Schalke, men Die Königsblau har fået en fin start på den indeværende.  Med Dominico Tedesco som ny træner er det blevet til tre sejre i sæsonens første fire runder – senest med en vigtig 2-1-sejr på udebane over Werder Bremen.

Find flere spil på Bundesligaen her!

Ruhr-klubben er i gang med en genopbygningsfase efter en længere periode uden for toppen af Bundesligaen. Ingen af de seneste tre sæsoner har kastet top fire-placringer af  sig, og senest blev det en katastrofal tiendeplads i en tumult-agtig sæson med trænerskifter. Nu ser det imidlertid bedre ud, og optimismen spirer atter i Gelsenkirchen.

888sport banner

Bayern Münchens sæsonstart har ligesom Schalkes kastet ni point af sig, men det betyder ikke, at alt er fryd og gammen på Säbener Strasse i den sydtyske storby. Nederlaget til Hoffenheim gjorde ondt, og det vakte opsigt, at Franck Ribery smed sin trøje i jorden i skuffelse over en udskiftning tidligere på sæsonen. Samtidig har Carlo Ancelotti haft svært ved at få Thomas Müller til at fungere optimalt på Bayern-mandskabet.

I det hele taget har Bayern München ikke været oppe på den store klinge, siden skiftet fra Pep Guardiola til Carlo Ancelotti. Bevares, det lykkedes at vinde den femte Bundesliga-titel på stribe, og klubben er stadig mesterskabsfavorit i den nuværende sæson.

Weekendens 4-0-sejr over Mainz må også give ny selvtillid til det forsvarende mesterhold, der også er klar favorit i tirsdagens opgør til odds 1.33. Kigger man på de to holds trupper, er der klasseforskel, og selvom Schalke er inde i en spændende genopbygningsfase, bør udeholdet fra Bayern kunne tage sejren.

Kigger man på de seneste ti indbyrdes kampe, har Bayern München vundet de syv, mens tre er endt uafgjort, og hvor Schalke kun har scoret tre mål i den omtalte periode, er det blevet til hele 27 Bayern-scoringer. Senest vandt Bayern München 3-0 i kvartfinalen i DFB Pokal, og scorer kommer der igen mere end 2.5 mål i kampen, giver det odds 1.50.

Den lidt svingende sæsonstart til trods, må man stadig have stor respekt for Bayern Münchens farlige offensiv. I Bundesligaen er det blevet til ni mål i de første fire kampe, mens Champions League-premieren mod Celtic kastede tre scoringer af sig. Indtil videre har Robert Lewandowski været godt kørende med seks mål i alle turneringer indtil nu, og han vil også være et godt bud på en målscorer i kampen mod Schalke. Hvis den polske angriber igen kommer på måltavlen mod Schalke 04 – hvilket han også gjorde sidst de to hold mødtes – giver det odds 1.56.

Omvendt har Schalkes offensiv også vist tænder, og med tanke på Bayern Münchens lidt usikre sæsonstart er det ikke utænkeligt, at hjemmeholdet kommer på måltavlen tirsdag aften. Bayern har lukket tre mål ind i kampen indtil videre, mens Schalke har scoret ni mål, og det giver odds 1.58, hvis de kongeblå også scorer over 0.5 mål i tirsdagens kamp.

Det kan sagtens ende med et nyt brag.

Der er i det hele taget lagt op til en interessant kamp, når to af Tysklands helt store hold tørner sammen.