I takt med at flere hold esportshold er kommet til verden, har det også betydet, at flere turneringer på verdensplan årligt bliver afholdt. Antallet af esportsturneringer er løbet løbsk, hvilket de mest populære esportshold har kunnet mærke på interessen, når de har deltaget i de forskellige turneringer.
I den forbindelse har vi udarbejdet en liste over de mest fulgte esportshold i verden.
10. Ninjas in Pyjamas
Det første hold på vores top-10 liste er svenske Ninjas in Pyjamas, også bedre kendt som NiP. NiP var et af de første store esportshold, som slog igennem på den internationale scene, da de blev grundlagt i år 2000. Populariteten fra dengang lever NiP stadig af den dag i dag. Dengang var deres foretrukne esport, Counter Strike, hvilket var absolut forståeligt, eftersom de satte rekorden for flest sejre i træk (87-0) og samtidig nåede til fem major-finaler i træk.
I dag duellerer NiP inden for bl.a. Dota 2, LoL, Rainbow, PUBG og Fortnite. Den helt store succes og popularitet, som de havde i starten af år 2000, stræber de efter at opnå igen, men konkurrencen er blevet endnu hårdere, end den var for 20 år siden.
Spillere som f0rest, Get-Right og friberg har haft enorm indflydelse på NiP’s popularitet over årene. I dag spiller alle tre for Dignitas.
Kilde: Youtube
9. Virtus.pro
Det russiske esportshold Virtus.pro har som NiP også eksisteret siden begyndelsen af esportens levetid. De blev grundlagt i 2003, hvor de primært gjorde sig bemærket inden for CS:GO, og sidenhen er det blevet til hold inden for Dota 2, Fortnite, Prodigy, Apex legends osv.
I de seneste par år er deres popularitet faldt drastisk, i takt med at resultaterne har været mangelfulde ift. de mest populære mandskaber. Virtus.pro har dog en stor og trofast fanskare på verdensplan, som tror på deres tilbagevenden til toppen.
Blandt nogle af de mest ikoniske esportsspillere fra Virtus.pro kan nævnes Snax, pashaBiceps, TAZ.
8. OG
OG esports er et af de nyeste hold på denne liste. De blev grundlagt tilbage i 2015, og frem til 2019 lå deres fokus kun på Dota 2, hvilket gav pote, da OG i dag er et af de mest vindende esportshold inden for Dota 2. I 2019 etablerede OG også et esportshold inden for Counter Strike med danske ”valde” ombord.
Deres nuværende popularitet skyldes altså primært deres succes inden for Dota 2, hvor endnu en dansker befinder sig, nemlig ”N0tail”, som altså har bidraget til, at OG har vundet indpas på det danske esportsmarked. Hvis deres CS:GO-hold kan opnå samme succes, som deres Dota 2-hold i de kommende år, så bliver OG et top-3-hold inden for hele esportsverdenen. Det er dog mere sandsynligt, at OG vinder deres tredje Dota 2-verdensmesterskab i træk, end at deres CS:GO-hold vinder en Major – det tror vi, alverdens bet tips vil være enige med os i.
7. Natus Vincere
Det ukrainske mandskab Natus Vincere, som også går under forkortelsen NA’VI, er på verdensplan et hold, som er top-of-mind blandt mange esportsfans. Selvtilliden fejlede bestemt ikke noget, da man valgte at grundlægge holdet tilbage i 2010 og døbe det et navn, som betyder ”født til at vinde”.
Især inden for CS:GO og Dota 2 har NA’VI nogle slagkraftige mandskaber, som har domineret toppen i efterhånden mange år. Dette skyldes blandt andet, at verdens bedste CS:GO-spiller, Oleksandr “s1mple” Kostyliev, til dagligt spiller for Na’VI. Oftest har cs go betting-markedet et godt øje til den frygtede Na’Vi-spiller, som kan afgøre alle kampe.
Inden for Dota 2 er den mest ikoniske NA’Vi-spiller, Danil Ishutin ”Dendi”, som slog sine folder i NA’VI fra 2010-2018.
Udover Dota 2 og CS:GO, forsøger NA’VI også at gøre sig bemærket inden for League of Legends, Rainbow, Fortnite, PUBG og World of Tanks.
6. SK Telecom T1
SK Telecom T1 er et sydkoreansk esportshold, som blevet grundlagt tilbage i 2003, og derfor er de et af de ældste esportshold på denne top-10 liste.
Deres enorme popularitet stammer hovedsageligt fra en af de mest populære esports, nemlig League of Legends. I en årrække havde T1 to hold (SKT T1 S og SKT T1 K), som konkurrerede på lige fod med hinanden, dog var SKT T1 K anset for at være andetholdet, indtil de udklassede førsteholdet i sæson tre ved verdensmesterskabet. Året efter blev holdene fornuftigvis samlet til ét hold.
SKT T1 er i dag det eneste hold i LoL-regi, som har vundet tre verdensmesterskaber. Med succes følger altid popularitet – også i dette tilfælde. Én LoL-spiller fra SKT T1 har også gjort sit for at gøre holdet til et af de mest anerkendte esportshold i verden, nemlig Lee ”Faker” Sang-hyeok, som størstedelen af alle LoL-fans refererer til som the GOAT, fordi han er verdens bedste LoL-spiller.
Selvom SKT T1 er og bliver et LOL-hold for mange, så har de også hold inden for Fortnite, Dota 2, PUBG, Super Smash Bros., Hearthstone og Apex Legends.
Det var afslutningen på første del af vores top-10-liste. Snart bliver de sidste fem esportshold offentliggjort, så hæng på!
*Credits: artiklens billede tilhører Elaine Thompson/Associated Press