1.    Den 27. oktober 2009 udgav spiludviklerfirmaet Riot Games et af nutidens mest populære esportspil, League of Legends.  

 

2.      I 2010 blev den første store professionelle LOL-turnering (WCG) afholdt med en samlet pengepræmie på 70.000 kr.

 

3.      For første gang i League of Legends’ levetid i 2011 blev verdensmesterskabet i LOL afholdt. Det skete sjovt nok ikke langt fra Danmarks grænser – nemlig i Jönköping i Sverige. Det år vandt det svenske esportshold, Fnatic, som var gevaldige underdogs, pudsigt nok det første verdensmesterskab i LOL.

 

4.      I 2012 opnåede League of Legends en status som det mest spillede PC-spil ud fra antal spillede timer i både Nordamerika og Europa. Strategispillets popularitet var steget til nye højder. Samme år blev det anslået, at LOL havde 11 millioner spillere om måneden, og LOL’s andet verdensmesterskab havde nu en samlet præmiepulje på ca. 13 mio. kr.

 

5.      I midten af 2012 bliver den første professionelle LOL-liga etableret, LCS (League of Legends Championship Series). Riot Games, som havde udviklet spillet, blev også grundlægger af ligaen. I 2020 omfatter LCS de tre underligaer LEC, LCK og LPL.

bonus

 

6.      I 2013 blev nogle af de bedste LOL-spillere i verden anset for at være professionelle atleter. Det skete blandt andet i Korea, Kina og USA. Senere spredte den opfattelse sig til andre lande og blandt andre LOL-spillere.

 

7.      I 2016 blev der månedligt registret over 100 millioner LOL-spillere verden over. Samme år til det sjette verdensmesterskab (Worlds 2016) lød den samlede præmiepulje på svimlende 35 mio. kr., hvilket var en af de største præmiepuljer i esport.

 

8.      I 2019 ramte LOL 115 millioner spillere på verdensplan. I 2019 havde LOL-mesterskabet over 100 mio. unikke seere, hvilket dermed var på niveau med flere af de største sportsbegivenheder i verden, såsom Super Bowl, dog overgår det ikke en VM-finale i fodbold, som i 2018 efter sigende havde haft 3.5 mia. seere.

 

9.      I 2019, da verdensmesterskabet i League of Legends fandt sted i Paris i Frankrig, blev semifinalen mellem G2 Esports og SK Telecom T1 set af intet mindre end fire millioner seere. Dermed fik esport-branchen endnu en rekord. 

 

10.   Under LOL-verdensmesterskabet i 2019 blev endnu en rekord slået. I løbet af hele turneringen blev der set i alt 478,1 mio. timer LOL. Til sammenligning blev Major-turneringen IEM Katowice i Counter Strike set i i alt 284,4 mio. timer.

 

Vi kan dermed konstateret, at lol betting er kommet for at blive!

 

 

*Credits: artiklens billede tilhører Thibault Camus/Associated Press

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.