Efter et års udskydelse står EM 2020 endelig for døren, og festlighederne begynder den 11. juni i 2021, når Europamesterskabet i fodbold skal afgøres.
Kampprogrammet ved EM 2020 forløber således:
- Gruppekampene finder sted fra den 11. juni og til og med den 23. juni. Bonusinfo: Danmark spiller deres gruppekampe den 12. juni kl. 18:00, den 17. juni kl. 18:00 og den 21. juni kl. 21.00. Alle tre kampe vil blive spillet i Parken.
- Den 24. og 25. juni får de tilbageværende hold nogle hviledage, hvorefter 1/8-finalerne bliver afholdt fra den 26. til og med den 29. juni.
- Endnu to hviledage venter den 30. juni og 1. juli. Kvartfinalerne bliver afgjort den 2. og 3. juli.
- Semfinalerne bliver afviklet henholdsvis den 6. og 7. juli.
- Europamesterskabet skal afgøres søndag den 11. juli kl. 21:00 på Wembley i London.
Nu, hvor du har fået overblikket over kampprogrammet og sat kryds i kalenderen, vil vi analysere de forskellige grupper og kommet med et bud på, hvilke hold der efter vores overbevisning har størst mulighed for at gå videre fra deres respektive EM-grupper.
Inden vi går i gang, er det vigtigt at nævne, at det ikke kun er 1’erne og 2’erne, som går videre til 1/8-finalerne, for de fire bedste 3’ere ved slutrunden skal også spille 1/8-finaler.
De respektive grupper til EM 2020
Hvem vinder gruppe A ved EM 2020?
Går Danmark videre fra gruppe B?
Hvem går videre fra Gruppe C med Holland som favorit?
Hvem går videre fra gruppe D ved EM 2020?
Kan Spanien leve op til favoritværdigheden i gruppe E?
Hvem går videre fra dødens pulje i gruppe F?
Hvem vinder gruppe A ved EM 2020?
Gruppe A ved EM 2020 består af følgende EM-lande:
- Tyrkiet
- Schweiz
- Italien
- Wales
De fleste har nok allerede dømt Wales ude i den gruppe. Vi skal dog ikke glemme, at de spillede semifinale ved EM i 2016. Italien er klart den største favorit til at gå videre. Italien har ikke tabt en fodboldkamp siden september 2018. Vi tror, det bliver meget lige mellem Schweiz, Tyrkiet og Wales, selvom de aktuelle odds har en lille fidus til Schweiz.
Tjek alle aktuelle premier league odds
Går Danmark videre fra gruppe B?
Danmark er i gruppe med følgende lande:
- Rusland
- Belgien
- Finland
Belgien går med sikkerhed videre fra gruppe B. De ligger nr. 1 på FIFA’s verdensrangliste, og de er aktuelt én af de største favoritter til at blive Europamester ved EM 2020. Danmark kommer derfor næppe til at ende på førstepladsen. Finland er for første gang med til et Europamesterskab, og motivationen vil derfor være høj. Ikke desto mindre har Danmark og Rusland mere kvalitet, så det bliver de to hold, der skal slås om andenpladsen. Danmark har en kæmpe fordel, idet de får lov til at spille på hjemmebane i Parken. Derfor går Danmark også videre.
Hvem går videre fra gruppe C med Holland som favorit?
Holland er storfavoritter i gruppe C, men hvilke af de tre andre lande gør Holland følgeskab?
- Østrig
- Nordmakedonien
- Ukraine
Mange, inklusiv os selv, vil argumentere for, at Holland har fået den klart letteste lodtrækning. Selvom det er en kæmpe svækkelse, at Holland må undvære Van Djik, så har de stadig et klassemandskab. Østrig og Ukraine er ligeværdige modstander, mens Nordmakedonien er de største underdogs ved EM 2020.
Hvem går videre fra gruppe D ved EM 2020?
Følgende lande danner gruppe D:
- Tjekkiet
- Kroatien
- Skotland
- England
Der bliver smæk for skillingen, når de to nabolande England og Skotland tørner sammen. England er i skrivende stund favorit til at vinde EM 2020, hvilket bestemt er yderst sandsynligt. England har det dog med at skuffe, i hvert fald, når vi ser på deres seneste slutrunder. VM-finalisterne fra 2018, Kroatien, kommer til at følge England trop. Tjekkiet og Skotland har begge et middelmådigt hold, men især Skotland, har en helt særlig holdånd, som måske kan komme dem til gode ved EM 2020.
Kan Spanien leve op til favoritværdigheden i gruppe E?
Spanien skal duellere med:
- Sverige
- Polen
- Slovakiet
Spanien er stadig i gang med et større generationsskifte efter deres storhedstid fra 2008, 2010 og 2012. Dengang vandt de henholdsvis EM, VM og EM igen. Vi tror dog ikke, Spaniens genopbygning giver pote endnu, så de kan formentlig godt blive en af favoritterne, der kommer til at skuffe. De kommer dog helt sikkert til at gå videre fra gruppe E. Det kommer til at blive utroligt tæt mellem Sverige og Polen, da det er to jævnbyrdige hold. Slovakiet får kun en på opleveren.
Hvem går videre fra dødens pulje i gruppe F?
Den mest sprængfarlige gruppe ved dette års slutrunde består af:
- Tyskland
- Frankrig
- Portugal
- Ungarn
Gruppe F er måske den vildeste gruppe, der nogensinde har været ved et EM. De forsvarende europamestre og verdensmestre, Portugal og Frankrig, samt Tyskland i samme gruppe. Det bliver nogle enormt underholdende og spændende kampe. Ungarn får ikke en chance, og de skal forsøge at gennemføre gruppespillet med æren i behold. I princippet kan vi ende med, at målscoreren kommer til at have en betydning for, hvem der går videre i denne gruppe, og dette er ikke usandsynligt.
Odds live på alle EM-kampene
Andre nyheder om EM fodbold 2020
- EM 2020 odds tips | spilforslag til EM 2021
- Brugbare EM-stats og facts frem mod EM 2020
- Spillere du skal holde øje med ved EM 2020
- Kan Danmark vinde EM 2020?
*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Vadim Ghirda
Først publiceret: d. 13. maj 2021