John Isner er rekordindehaver af den hurtigste serv, der er målt af ATP, men både Sam Groth og Albano Olivetti har fået målt en hurtigere serv end Isners rekord – disse er bare ikke blevet anerkendt af ATP.
Server er tydeligvis en grundlæggende del af enhver tennis betting-beslutning. Det hele handler ikke om kraft, men de spillere med de hurtigste server i tennisverdenen får altid ekstra opmærksomhed. Hvis de har styr på deres serv igennem en hel tenniskamp, kan de nærmest være uovervindelige.
Hvem har den hurtigste tennisserv?
9. Feliciano Lopez: 244,62 km/t
8. Joachim Johansson: 244,62 km/t
5. Jerzy Janowicz: 251,06 km/t
2. Albano Olivetti: 257,5 km/t
Enhver, der er vant til at bette på sport, ved dog, at en hurtig serv ikke nødvendigvis ikke er lig med succes.
Roger Federer, Rafael Nadal og Nocvak Djokovic server alle solidt i tennis, men de ligger ikke i top-10 – alligevel har de tre legender haft stor succes i tennisverdenen.
10. Marius Copil
Den højrehåndede rumæner Marius Copil er kendt for sine præcise og kraftfulde server, og han snupper en 10. plads på denne liste – lige foran Hubert Hurkacz og Taylor Dent.
Serven på 243,97 km/t blev målt i 2016 til European Open.
9. Feliciano Lopez
Med en serv på 244,62 km/t indtager den spanske Feliciano Lopez en 9. plads på denne liste. Serven blev målt til Aegon Championships tilbage i 2014, og på daværende tidspunkt var Lopez’ serv den tredje hurtigste målt af ATP.
Nu ligger Feliciano Lopez på en 9. plads – der er sket meget på bare få år.
Læs om de 10 største kvindlige tennis-legender
8. Joachim Johansson
Hvorvidt Joachim Johanssons serv på 244,62 km/t til Davis Cup i 2004 bør være på denne liste eller ej, kan måske diskuteres, da serven var omstridt og ikke anerkendt af ATP. Alligevel synes vi, at den svenske tennisspiller fortjener en plads, og han deler derfor denne hastighed med spanske Feliciano Lopez.
7. Milos Raonic
Milos Raonic er det, man kan kalde en gammel kending til Grand Slams, som han er været en del af i noget, der føles som 100 år. Han er en af de bedste canadiske spillere igennem tiden.
Hans hurtigste serv blev målt til 249,44 km/t tilbage i 2012 til SAP Open.
6. Andy Roddick
Ligesom Milos Raonic er den amerikanske tennislegende Andy Roddicks hurtigste serv blevet målt til 249,44 km/t. Roddick sendte denne serv afsted til Davis Cup tilbage i 2004, og dengang blev serven målt til at være den hurtigste nogensinde. Denne titel fik han lov til at beholde længe, men som I kan se, er han ikke længere indehaver af denne titel.
5. Jerzy Janowicz
Jerzy Janowicz’ lynhurtige serv på 251,06 km/t er ligesom Joachin Johanssons serv heller ikke blevet anerkendt af ATP, men vi synes alligevel, den fortjener en plads på denne liste.
Janowicz serv blev målt til Pekao Szczecin Open i 2012.
4. Ivo Karlovic
Den kroatiske tennislegende Ivo Karlovic besidder lige så hurtige evner som Janowicz. I 2011 servede han med 251,06 km/t – og dette var en anerkendt serv af ATP.
3. John Isner
Hvis det stod til ATP, skulle amerikanske John Isner nok stå øverst på denne liste med sin serv på hele 252,98 km/t til Davis Cup i 2016. Amerikaneren huskes måske for at have spillet en eminent kamp på Wimbledon, men denne superserv til Davis Cup har ført til, at han er forblevet i top-50 på verdensranglisten i tennis.
2. Albano Olivetti
Det er nok de færreste, der kender den unge franskmand Albano Olivetti, der opnåede en hastighed på 257,5 km/t i en serv til Internazionali Trofeo Lame Perrel-Faip tilbage i 2012. Desværre blev serven ikke anerkendt af ATP, men med så hurtig en serv fortjener man da en plads på denne liste.
1. Sam Groth
Det kan godt være, at ATP ikke anerkender Sam Groths mesterserv på hele 262,64 km/t, men den var så imponerende hurtig, at vi ikke kan udelade den på denne liste. Groth opnåede denne hastighed i en serv til et tennisevent i Busan i 2012.
*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Charles Krupa
Først publiceret: d. 01. februar 2021