I sportens verden har alle atleter på et eller andet tidspunkt oplevet kæmpe nedture. Vi har bestemt ikke i sinde at nedgøre nogen – formålet med denne artikel er blot at gøre opmærksom på, at nedture er og bliver en del af sportens verden, hvilket vi kunne præsentere en lille brøkdel af i del 1, hvor bl.a. Brasiliens VM-nedtur og målmændenes nedture blev præsenteret. Det er og vil altid være en naturlig del af sport, og det er noget, de færrest glemmer.
Lad os begynde på de hårde og lange nedture.
MMA: Aldo vs. McGregor
Juletiden er normalt en fredfuld tid, men tilbage i 2015 d. 12. december blev alt dette pakket væk, da et af de hidtil største MMA-brag skulle finde sted. Brasilianske, Jose Aldo vs. irske Conor McGregor.
Pengepræmien var på det tidspunkt aldrig set højere i MMA. Seks millioner var på spil, og det var endda uden vinderbonus. Alt var blevet planlagt ned til den mindste detalje. I alt var 16.500 ellevilde MMA-fans samlet i Las Vegas for at gøre det til de mest sete MMA-event.
Alle forventede en lang og nervepirrende kamp, hvor ingen af de to MMA-fightere nogensinde ville give op. En kamp, der skulle været afgjort på point, blev i stedet et knockout på vanvittige 13 sekunder, som tog røven på alt og alle. Ingen kunne tro deres egne øjne.
Aldo gik i brædderne og led måske et af de største nederlag, en stolt MMA-fighter kan opleve. At lide et nederlag uden rigtig at kunne yde modstand, er nogle af de tungeste nederlag.
Formel 1: Felipe Massa 2008
Hvordan mon det føles at vinde og tabe på samme tid? Det har Ferraris Felipe Massa svaret på, og den 2. november 2008 vil være en dag, han aldrig nogensinde vil glemme, heller ikke os.
Under dårlige forhold med både regn i starten og slutningen af løbet kørte Felipe Massa et imponerende Grand Prix i Brasilien. Massa strøg fortjent ind på førstepladsen efterfulgt af Renaults Fernando Alonso på andenpladsen og sin egen holdkammerat Kimi Raikkonen.
Alligevel var det en bedrøvet Massa, der tog imod førstepræmien på podiet. Løbet var nemlig det sidste i sæsonen, hvilket betyder, at der også skulle kåres en verdensmester.
Blandt kandidaterne befandt Lewis Hamilton sig også, men han ville kun kunne blive verdensmester, hvis han blev nummer fem eller bedre ved det sidste Grand Prix. I slutspurten sakkede Hamilton bagud og blev overhalet af Sebastian Vettel, som så ud til at ville indtage femtepladsen.
Massa krydsede målstregen til stor jubel for ham selv og Ferrari – Massa var verdensmester! Men de fik kun lov til at juble i 39 sekunder. Hamilton var stadig bagefter Vettel, men de havde begge overhalet Timo Glock i sidste øjeblik, og dermed endte Hamilton alligevel på en femteplads, hvilket lige præcis var nok til at vinde verdensmesterskabet i Formel 1 foran næsten på Massa.
Massa vandt det brasilianske Grand Prix, men Hamilton hev sejren som verdensmester hjem lige for næsen af ham. Dette må gå over i historien, som et af de mest bitre rutsjebane-nederlag i verdenshistorien.
CL-finalen i fodbold: Bayern München vs. Chelsea
Et andet hold, som i den grad følte sig snydt for en stor titel, var fodboldholdet Bayern München – og så endda på hjemmebane på Allianz Arena. Tilbage i 2012 var Bayern München favoritter til at vinde Champions League-finalen, som de skulle spille mod Chelsea. Chelsea var underdogs – og med en hjemmebanefordel oveni hatten, var Bayern München så godt som sikret Champions League-titel, troede de fleste i hvert fald.
Bayern førte 1-0, da der var fem minutter tilbage af kampen, men det var også de sidste fem minutter, der vendte op og ned på hele situationen. Chelseas Didier Drogba headede dem tilbage i kampen, hvilket betød at kampen endte i forlænget spilletid, som tilsidste endte med at skulle afgøres i straffespark, hvor Chelseas målmand Petr Cech, pillede pynten af Bayerns straffespark.
Chelsea overvandt oddsene og endte med at vinde 4-3. Bayern München må stadig gå rundt med ar efter det tunge finalenederlag i egn hule.
Mesterskabskampen 2003: Brøndby vs. FCK
Med en 11-pointsføring i efteråret 2002 så FCK ud til at være garanteret mesterskabstitlen i foråret 2003. Alligevel formåede Brøndby på formidabel vis at indhente deres største rivaler fra København, og i andensidste spillerunde var Laurdrups spillertrup blot et enkelt point fra at nå FCK – Brøndby havde mulighed for at tage mesterskabstitlen.
På et rekordfyldt Brøndby-stadion var der fuld opbakning fra fansene. Der blev ikke scoret et eneste mål i 90 minutter. Men overtiden var afgørelsens time. FCK’s Ole Tobiasen lavede et fremragende indlæg til en ung og ukendt Hjalte Bo Nørregaard, som sikrede FCK en 0-1-sejr, hvilket førte til FCK til mesterskabet i den sidste spillerunde.
At være så tæt på at blive nummer ét efter den slags comeback og alligevel så langt fra, var det nogle meget skuffede Brøndby-spillere, der modtog deres sølvmedaljer i 2003. En tung følelse som stadig sidder i mange Brøndby-fans og -spillere, som oplevede det på tætteste hold.
Vi stræber selvfølgelig efter at følge op med en del 3, for vi har stadig mange store sports-nedture i bagagen. I mellemtiden kan du nyde et hav af spændende betting-muligheder hos 888sport.
*Credits: artiklens billede tilhører John Locher/Associated Press
