Alle, der har prøvet at oddse, har på et eller andet tidspunkt oplevet én eller flere af disse 10 gængse fejltagelser. En vigtig pointe er at tage ved lære af disse fejltagelser og være klar over dem, så du er bedre rustet til næste gang, du oddser.
Indholdsoversigt:
2. Hvis du ikke spiller med faste beløb
4. Hvis du ikke erkender et tab
5. Mangel på grundlæggende research
1. Hvis du oddser impulsivt
Det er oftest svært at acceptere, hvis du har trukket nitten hele sportsweekenden – ingen af dine odds er gået hjem. Man er oftest tilbøjelig til at slikke sine sår ved at bette på ny, og det ender stort set altid med, at man bevæger sig rundt i ukendt betting-farvand. Man oddser på nogle kampe og sportsgrene, som man ikke kender til eller har undersøgt nærmere.
Det er lettere sagt end gjort, at man skal modstå den trang, men husk på, betting er et maraton og ikke et 100-meterløb. Accepter, når du taber dit odds i allersidste sekund i tillægstiden, selvom det er svært at komme til fornuft, når uheldet rammer.
Det modsatte kan også forekomme - du tror, at du kan gå på vandet – alt, hvad du har oddset på, er gået hjem. Du prøver derfor lykken på et eller andet tilfældigt, fordi betting-mulighederne er ved at være begrænset søndag aften efter en herlig Premier League-weekend.
2. Hvis du ikke spiller med faste beløb
Der er en grund til, at dine forældre altid kun har givet dig 20 kr. at købe slik for, da du var lille, for ellers havde du spenderet flere penge end, hvad du havde regnet med. Princippet er det samme indenfor betting: planlæg og aftal med dig selv, hvor mange penge, du må spille for hver weekend.
Det kræver stor selvkontrol, men du kan evt. få din kæreste eller ven til at være din bankmand eller -dame. Så behøver man ikke at sætte hele sin lid til sin egen selvkontrol, for lad os være helt ærlige – det er de færreste, som holder sig til et fast beløb hver weekend.
3. Følelsesbaseret betting
Alle kender til denne fejltagelse, og det er måske også den, de fleste begår. Du har et bestemt hold eller en bestemt spiller, du har holdt med, så længe du kan huske. Den kærlighed brister aldrig, selv ikke i hårde perioder. United-fans har f.eks. haft det hårdt i slutningen af 2010’erne, og Liverpool havde det hårdt mange år forinden. Det er her, du skal træde varsomt, for din dømmekraft er farvet som bare pokker.
Vi siger ikke, at du skal bette imod dit hold, men det er en god idé at holde sig helt fra deres kampe. Du er måske utrolig optimistisk som person, men det tager sport eller betting ikke hensyn til. Skulle dit hold tabe, og skulle du samtidig tabe dit odds, så bliver du påvirket dobbelt så meget, og tro os, man har ikke behov for flere nederlag, når ens hold har tabt.
4. Hvis du ikke erkender et tab
Barcelona taber kampen, selvom de egentlig har spillet bedst, men en VAR-kendelse spolerede dit odds i tillægstiden. Mere uretfærdig kan det nærmest ikke blive. Denne uretfærdighed overvinder oftest din fornuft. Derfor er det svært at acceptere et tab – især af denne slags.
En følelse af uretfærdighed fører ofte til en række dårlige beslutninger. Du begynder at lade være med at overholde dine faste spillebeløb. Du begynder måske at oddse på den danske Superliga eller endda den finske fodboldliga, Veikkausliigaen, selvom du stort set aldrig oddser på disse betting-markeder. Det må aldrig være den sidste udvej, du vælger.
5. Mangel på grundlæggende research
I denne digitale verden, tager det nærmest kun få sekunder at oddse på hvilken som helst kamp. Betting-muligheder er eksploderet og er gevaldige. Blandt andet derfor kan det være svært at modstå fristelsen, hvis du falder over et godt odds, som du gerne vil tilføje til dit væddemål, så den mulige fortjeneste bliver endnu større.
Det er måske svært i en travl hverdag, men hvis du ikke har tid til at gennemtænke og undersøge de kampe, du vil oddse på, burde du udskyde dine betting-lyster til næste weekend, så du er bedre forberedt. Det kan på den lange bane godt betale sig.
I del 2 præsenterer vi de sidste fem gængse betting-fejltagelser.
Til sidst vil vi minde dig om at spille med omtanke og fornuft. Kend dine begrænsninger, og glem aldrig de første fem ovenstående betting-fejltagelser.
*Credits: artiklens billede tilhører Jon Super/Associated Press
Først publiceret: d. 30. september 2020