Verdenseliten i esport kan i den grad leve af at game enten League of Legends, Dota 2 eller Counter Strike eller hvilket som helst andet computer- eller konsolspil.
Der er fem gamere i esportsverden som indtil videre har vundet flest præmiepenge. Disse fem spillere er hidtil også de mest succesfulde i esport.
De fem mest vindende spillere har én ting tilfælles – alle fem gamer og gør sig bemærket i Dota 2.
Der er generelt store præmiepenge at hente i Dota 2. Dota 2 er overordnet set den esport, som tilbyder den største præmiepulje. Den største Dota 2-turnering, The International (verdensmesterskabet), har den største præmiepulje i hele esportsbranchen. I 2021-udgaven af The International lyder præmiesummen på ca. 245 mio. kr.
Alle nedenstående professionelle esportsudøvere har vundet The International.
De mest vinderende spillere i esport
N0tail – Johan Sundstein
Til dem, der ikke vidste det, så er Johan Sundstein aka. N0tail fra Danmark. Hvem havde troet, at Danmark i 2020 og 2021 skulle have den mest vindende esportsspiller i verden?
N0tail, som til daglig er holdkaptajn for Dota 2-holdet OG, har to år i træk (2018 og 2019) vundet The International. De to sejre har været medvirkende til, at N0tail ligger nr. 1 på denne liste. Frem mod 2021 har N0tail vundet ca. 43 mio. kr. i præmiepenge.
Det bliver interessant at se om, N0tail og OG kan få et succesfyldt 2021 - det aktuelle esports betting-marked har i hvert fald et godt øje til OG og N0tail.
JerAx – Jesse Vainikka
Tilbage i starten af 2020 valgte N0tails holdkammerat, finske JerAx, at pensionere sig fra al professionel esport. Dermed sluttede JerAx på toppen med to International-titler i bagagen og en samlet præmiesum på ca. 40 mio. kr.
Det er derfor kun et spørgsmål om tid, før nogle andre professionelle esportsudøvere overhaler JerAx, eftersom han ikke har haft brug for at tjene flere penge i professionel esport. Forhåbentlig begynder han at streame mere på twitch (jeraxai), nu hvor tiden er til det.
Ana – Anathan Pham
Vi kan lige så godt afsløre, at alle resterende esportsspillere på listen spiller for OG. Det er også tilfældet med Ana, som sammen med N0tail og JerAx var med til vinde The International i 2018 og 2019. De to titler har lunet gevaldigt i pengepungen hos OG og deres roster.
Ana har indtil vundet ca. 37 mio. kr., hvilket blandt andet førte til, at han tog en pause fra al esport i 2020, indtil han i slutningen af 2020 vendte midlertidigt tilbage. Frem mod 2021 holder han dog stadig en pause, men i 2021 forventes det, at han vender tilbage på fuld tid.
Ceb – Sebastien Debs
Den næste epsportsprof på listen er franskmanden Sebastien Debs aka. Ceb. Ligesom de tre forrige spillere fra OG var Ceb også med til at løfte The International-trofæet i 2018 og 2019.
Hans samlede indtjening på ca. 33 mio. kr. skyldes primært de to International-titler. 57% af hans samlede indtjening er fra sejren i 2019, mens 41% er fra sejren i 2018 (kilde: esportsearnings.com).
Ceb er stadig aktiv for OG, og ham kommer vi til at se meget mere til i 2021, hvor OG skal forsøge at vinde deres tredje International-trofæ i træk.
Gå opdagelse i sports betting-universet
Topson – Topias Taavitsainen
Rosinen i pølseenden i OG’s roster er finske Topson, som er den femte mest vindende spiller i esport, og han er lige i hælene på sin holdkammerat, Ceb, da Topson også har vundet i omegnen af 33 mio. kr.
Hvis Topson og resten og OG-holdet formår at lave hattrick ved the International i 2021, kan han rykke en plads op, da han dermed vil overhale sin tidligere holdkammerat, landsmand og den nu pensionerede JerAx.
Topson gjorde sig en investering for livet, da han allerede som 8-årig valgte at spille Dota. Det har i den grad givet et pænt afkast, som kun er stødt stigende, eftersom han i skrivende stund blot er 22 år.
Resterende esportsspillere inden for top-10 med den højeste samlede præmiesum:
- Kuroky, Dota 2 – samlet præmiesum: 31 mio. kr.
- Miracle, Dota 2 – samlet præmiesum: 29 mio. kr.
- Mind_control, Dota 2 – samlet præmiesum: 27,5 mio. kr.
- GH, Dota 2 – samlet præmiesum: 25,5 mio. kr.
- Matumbaman, Dota 2 – samlet præmiesum: 23 mio. kr.
*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Elaine Thompson
Først publiceret: d. 29. december 2020