Hurtighed blandt fodboldspillere er altid en vigtig faktor i forbindelse med fodboldkampe og mål.
Selvom hurtighed ikke er en nødvendighed hos alle professionelle fodboldspillere, kan det have en afgørende betydning for resultatet af en fodboldkamp.
Men hvem er egentlig de hurtigste fodboldspillere i verden? Det er et spørgsmål, der kan tages op til diskussion. Vi kommer her med vores bud på de 10 hurtigste spillere i verden – er du enig?
Verdens hurtigste fodboldspillere:
- Kylian Mbappé
- Kyle Walker
- Inaki Williams
- Adama Traore
- Leroy Sane
- Sadio Mane
- Timo Werner
- Alphonso Davies
- Achraf Hakimi
- Douglas Costa
Kylian Mbappé
Han er favorit til at vinde Ballon d’Or, og med sine vanvittigt hurtige træk er han ikke til at stoppe på en fodboldbane. Siden det franske fodboldikon Kylian Mbappe underskrev kontrakten med PSG, har han scoret 104 mål ud af 145 kampe for den franske storklub. Lige så imponerende er det, at Mbappé har ramt netmaskerne 16 gange ud af 39 kampe for det franske landshold.
Forsvarsspillere bliver fuldstændig lamslået over Mbappés hurtighed, og flere managere må gentænke deres taktik for at kunne besejre PSG’s ustoppelige stjernespiller, som er blevet en allroundspiller med præcision foran mål og sublim boldkontrol.
Kyle Walker
Det kan godt ske, at hans fremtid i engelsk fodbold er usikker, og at Joao Cancelo har erstattet ham i Manchester City, men det kan ikke ændre på, at Kyle Walker stadig er en af de hurtigste spillere i verden.
Walker fylder 31 i maj 2021. Han er hverken lige så effektiv offensivt som Trent Alexander-Arnold eller lige så stabil defensivt som Aaron Wan-Bissaka, men det betyder ikke, at han ikke spiller en vigtig rolle for City. Hans vanvittige hurtighed har været afgørende i Citys kampe og reddet holdet ad flere omgange.
Tjek alle de aktuelle superliga odds
Inaki Williams
Siden han som 18-årig blev en del af Athletic Bilbaos ungdomshold, er Inaki Williams blomstret i den baskiske klub, og i dag han har spillet mere end 250 kampe for førsteholdet.
Han er en af favoritterne blandt FIFA Ultimate Team-spillere, og han er komfortabel på flere forskellige positioner på banen.
Adama Traore
Adama Traore blev i begyndelsen af hans fodboldkarriere ikke betragtet som en af de bedste unge fodboldspillere i løbet af sin tid i Barcelona. Efterfølgende var han både forbi Middlesbrough og Aston Villa, før han fandt sit rette element hos Wolves.
Traore er et sandt fodboldtalent, når det kommer til de forreste positioner på en fodboldbane. Uanset om han spiller på kanterne eller i angrebet, dribler han frygtløst forbi sine modstandere, som på ingen måde kan få bolden fra ham. Både fordi han er uhyggelig hurtig og besidder en fremragende teknik.
Leroy Sane
Det er kun de færreste spillere, der har valgt at forlade Manchester City under Pep Guadiola-æraen, men Leroy Saen er én af dem. Den tyske spiller vendte hjem til sit hjemland for at underskrive en kontrakt med Bayern München.
Sane startede sin karriere hos Schalke, før han gav sig i kast med de store spillere i Manchester City. Her udviklede han sig enormt, og hans stærke samarbejde med Raheem Sterling blev enhver forsvarsspillers største frygt.
Sanes hurtighed fylder en stor del i hans spillestil, men han besidder også en enorm fysisk og boldkontral, som kan holde alle forsvarsspillere væk.
Sadio Mane
Det ville næsten være mærkeligt, hvis Liverpool ikke havde en spiller på denne liste. Både Sadio Mane og Mohamed Salah kan prale af at være de hurtigste spillere i Liverpool – begge har ydmyget mange forsvarsspillere med deres ekstremt hurtige acceleration.
Alligevel har vi valgt at give pladsen til Mane. Han bruger sin hurtighed effektivt, når han er i boldbesiddelse og når han skal finde rum bagved forsvaret. Han er så hurtig, at han ofte snupper bolden fra modstanderne, uden de når at opdage ham.
Han har ikke haft den bedste start på sæsonen 20/21, men Mane er stadig blandt top-5 af kantspillere i hele verden.
Timo Werner
Timo Werner har ikke fået den start, han håbede på, da han underskrev kontrakten med Chelsea.
Han klarede sig ellers godt i sin sidste sæson i RB Leipzig, men han har endnu ikke slået igennem i den britiske storklub.
Werner er måske ikke den skarpeste spiller foran mål, men til gengæld er det de færreste forsvarsspillere, der kan følge med ham, når han først kommer op i fart.
Alphonso Davies
Med en vigtig rolle i en af Tysklands største klubber er Alphonso Davies’ historie en fascinerende en af slagsen. Davies startede i klubben som grøn venstrefløj, men han har udviklet sig enormt og er blevet til en af de bedste venstrebacks, og især han hurtighed spiller en vigtig rolle i Bayerns offensiv. Bayern München og Alphonso Davis er igen i 2021 favoritter til at vinde CL, i hvert fald i følge de aktuelle champions league odds.
Achraf Hakimi
Achraf Hakimi er en alsidig back, som kan spille både højre- og venstreback, og så er han en af de hurtigste spillere i verden. Hans tempo gør ham til en kæmpe trussel mod modstanderne, og han dribler gerne selv helt ind i feltet, hvor han også kan vise sin målnæse.
Efter en imponerende tid hos Borussia Dortmund underskrev Hakimi en kontrakt med Inter, og det har for Inter allerede vist sig at være en god investering.
Dougla Costa
Selvom han fejrede sin 30-års fødselsdag sidste år, er der stadig godt gang i Douglas Costa. Brasilianeren er efter at have været hos Juventus vendt tilbage til Bayern München på lån. Disse to klubber har han på skift spillet for siden 2015, og han har i den tid samlet fem ligatitler, som blandt andet skyldes hans imponerende hurtighed.
Han har aldrig været stjernen på holdet, og han er ofte blevet undervurderet på trods af hans bemærkelsesværdige høje tempo. Vi synes, at han fortjener en plads på denne list.
*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Matthias Schrader
Først publiceret: d. 30. marts 2021