David Nielsen er en velkendt skikkelse i dansk fodbold. Han har nemlig både været professionel fodboldspiller og er siden hen blevet træner, hvilket han stadig er i skrivende stund. David Nielsen er kendt for sin farverige personlighed og anderledes karakter, især da han var aktiv fodboldspiller. David Nielsen var kendt for altid at have fart på i tilværelsen som fodboldspiller. Uden at røbe for meget vidner antallet af klubskifte også om det. Det vender vi tilbage til lidt senere.

Livet som træner, leder og ikke mindst erfaringen som professionel fodboldspiller har gjort David Nielsen til en respekteret og dygtig træner. Det var nok de færreste, der havde set David Nielsen blive træner, da tilværelsen som aktiv fodboldspiller kørte på fuldt drøn både på og udenfor banen.

 

David Nielsen karriere inden for fodbolden

David Nielsen i landsholdsregi

Hvor mange fodboldklubber har David Nielsen spillet for?

Hvilke klubber har David Nielsen spillet flest kampe for?

Hvilke fodboldklubber har David Nielsen været træner for?

 

David Nielsen i landsholdsregi

Det var de færreste, der var i tvivl om, at David Nielsen var et kæmpe fodboldtalent, da han som teenager allerede begyndte at være inde omkring U16-landsholdet. Det blev til tre kampe og tre mål for U16-landsholdet.

På U17-landsholdet var historien næsten det samme. David Nielsen bankede mål ind. Han scorede 13 mål i 22 kampe. David Nielsen kunne heller ikke forbigås på det danske U19-landshold. Han havde nemlig en målnæse udover det sædvanlige. På U19-landsholdet fortsatte han den flotte stime. Han scorede således 14 mål i 18 kampe. David Nielsen var blevet et varmt navn i dansk fodbold, og alle holdt i hvert fald godt øje med den målfarlige angriber.

På U21-landsholdet blev historien dog en anden. Konkurrencen var større i angrebet, hvor David Nielsen skulle kæmpe imod Jon Dahl Tomasson, Jesper Grønkjær og Peter Graulund. David Nielsens flotte målstatistik kunne man dog ikke tage fejl af, selvom det ikke blev til mange kampe på U21-landsholdet. Det blev til fire kampe og tre mål.

I 1997 var ungdomslandsholdene et overstået kapitel for David Nielsen, som skulle forsøge at gøre sig betragtet til det danske A-landshold. Muligheden kom dog aldrig, da angriberpositionerne var godt besat, og David Nielsen fandt desværre aldrig en stabil periode, så han kunne komme i betragtning.

fodbold

 

Hvor mange fodboldklubber har David Nielsen spillet for?

Uden det skal lyde fornærmende på nogen som helst måde, så var David Nielsen nok en af de mest flittige til at skifte klub i dansk fodbold, da han selv var aktiv. Fra da David Nielsen blev professionel fodboldspiller i 1994, har vi kunnet tælle 13 forskellige fodboldklubber ifølge transfermarkt.com. Han nåede at spille i Danmark, Tyskland, England og Norge.

Den professionelle karriere tog fart i OB og dernæst Lyngby. I Danmark nåede David Nielsen også at spille for FC København, FC Midtjylland og AaB.

odds live på alle sportsbegivenheder

I Norge var han forbi IK Start, Strømsgodset IF, SK Brann og Fyllingen. I England prøvede David Nielsen kræfter hos Grimsby Town, FC Wimbledon og Norwich City. Det blev dog ikke til nogen Premier League-kampe for David Nielsen, men derimod et hav af Championship-kampe.

David Nielsen var også et smut forbi Bundesligaen, hvor han tørnede ud for Fortuna Düsseldorf i et års tid. Nedrykningen fra Bundesligaen i 1997 betød dog, at David Nielsen skulle på en ny klubjagt.

I 2011 og i en alder af 35 år valgte David Nielsen at stoppe sin aktive fodboldkarriere.

fck

 

Hvilke klubber har David Nielsen spillet flest kampe for?

David Nielsen havde mest tur i sin fodboldkarriere, da han befandt sig i angrebet for FC København. Det blev til i alt 133 kampe og herunder 108 superligakampe for den genfødte angriber. David Nielsen scorede i alt 43 mål, hvoraf de 36 blev scoret i Superligaen. David Nielsen nåede desuden også at blive dansk mester med FC København i 00/01 – og pokalmester samme år. Dette var en perfekt afslutning på hans bedste tid som fodboldspiller – han blev også topscorer i klubben i 1998, 1999 og 2000.

David Nielsen nåede at spille omkring 40 kampe for AaB fra 2003 til 2005. Han blev ligeledes noteret for 17 superligakasser i den periode. 

I de resterende klubber har David Nielsen spillet under 40 kampe, hvilket vidner om, at David Nielsen havde svært ved at bide sig fast eller blot var en utålmodig herre, som ville spille fodbold.

fodbold

 

Hvilke fodboldklubber har David Nielsen været træner for?

David Nielsen nåede knap nok at lægge støvlerne på hylden 2011, før de blev fundet frem igen samme år. Han takkede nemlig ja til at blive i Norge og blive assistenttræner for først Fyllingen, og senere Löv-Ham. Assistentrollen blev dog hurtigt skiftet ud med en cheftrænerrolle i norske Nest-Sotra IL, som spillede i den norske 2. division. David Nielsen var med til at sikre oprykning i 1. division, og det skabte interesse fra en højere hylde, hvor de daværende forsvarende norske mestre hentede David Nielsen ind som assistenttræner i 2014. Samme år blev David Nielsen så forfremmet til cheftræner.

Gå ikke ned på fodbold betting hos 888sport

I 2015 vendte David Nielsen tilbage til dansk fodbold for første gang siden 2009, da han forlod OB. Denne gang var jobtitlen dog en anden, nemlig cheftræner for Lyngby, som David Nielsen noget overraskende udrettede store ting med. I 16/17 vandt Lyngby bronze i Superligaen, og de fik samtidig bevist, at en dansk klub med få økonomiske midler kunne spille med i toppen af dansk fodbold og samtidig gøre sig flot bemærket i Europa.

David Nielsen fortsatte med at imponere som cheftræner, da han fik rettet op på en evigt svingende skude i AGF. David Nielsen fik hurtigt noget stabilitet ind i holdet, hvilket betød, at AGF pludselig befandt et sted, de ikke havde været i utroligt mange år. I skrivende stund har David Nielsen været i AGF i små fem år, hvor han stadig har et år tilbage af sin kontrakt, så den gælder til 2023. Måske er tiden til inde til at prøve noget nyt for David Nielsen, hvem ved?

 

*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press

*Først publiceret: d. 19. april 2022*

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.