VM 2022 bliver Danmarks sjette verdensmesterskab i fodbold. Inden VM 2022 går i gang, har Danmark spillet i alt 20 VM-kampe. Det er anden gang i Danmarks fodboldhistorie, at de deltager i to VM-slutrunder i træk. Første gang var i 1998 og 2002.
Vi tager et nærmere kig på Danmarks 20 VM-kampe og de fem forrige slutrunder.
Danmarks tidligere VM-slutrunder
Danmarks bedste placering ved en VM-slutrunde
Hvor mange gange er Danmark gået videre fra gruppespillet?
I hvilken VM-slutrunde har Danmark scoret flest mål?
Hvor mange VM-mål har Danmark lukket ind?
Hvor mange VM-kampe har Danmark vundet?
Danmarks bedste placering ved en VM-slutrunde
Danmarks hidtil bedste placering ved en VM-slutrunde var tilbage i 1998, da Danmark nåede frem til kvartfinalen. Dengang sluttede Danmark på en andenplads i gruppe C med kun fire point. I 1/8-finalerne vandt Danmark 1-4 over Nigeria og tabte den uforglemmelige kvartfinale mod Brasilien med 3-2.
Danmarks dårligste placering ved et VM var i Sydafrika i 2010, hvor de sluttede på en delt 24. plads, hvor de ikke gik videre fra gruppespillet.
Hvor mange gange er Danmark gået videre fra gruppespillet?
Apropos gruppespil – Danmark har på nuværende tidspunkt, inden VM 2022, formået at spille sig videre fra gruppen i fire ud af fem VM-slutrunder. En ganske imponerende statistik, som forhåbentlig bliver til fem ud af seks VM-slutrunder efter VM 2022.
Den hidtil eneste gang, Danmark ikke er gået videre, var i 2010. Danmark er indtil videre blevet gruppevindere ved to VM-slutrunder. Første gang var i 1986, og anden gang var i 2002.
I hvilken VM-slutrunde har Danmark scoret flest mål?
Danmark var brandvarme i 1986 og blev sat på verdenskortet med deres offensive og sprudlende tilgang til fodboldspillet. Dengang scorede Danmark 10 mål. I 1998 var rekorden tæt på at blive slået, da de formåede at score ni VM-mål.
Det laveste antal mål, Danmark har scoret ved en VM-slutrunde, var i 2010 og i 2018. Begge gange scorede Danmark kun tre mål. Det bliver forhåbentlig bedre til VM 2022, som du kan oddse live på hver dag, når fodboldslutrunden begynder.
Hvor mange VM-mål har Danmark lukket ind?
Danmark har heldigvis en plusscore, inden VM 2022 går i gang. De har scoret i alt 30 mål og lukket 26 mål ind.
I 1998 lukkede Danmark flest mål ind, men spillede dog også fleste kampe. De lukkede i alt syv mål ind under VM 1998. Danmark lukkede færrest mål ind i 2018, hvor de tillod modstanderne at score sølle to mål. En bundsolid defensiv er vigtig til en slutrunde.
Find betting odds på alle VM-kampe
Hvor mange VM-kampe har Danmark vundet?
Ud af de 20 VM-kampe, Danmark hidtil har spillet, har de vundet ni og tabt seks VM-kampe. Derudover har de spillet fem kampe uafgjort. Ved VM 2018 tabte Danmark ikke en kamp i ordinær spilletid, og dermed tabte de i princippet nul kampe.
Danmark har gode muligheder for at forbedre deres overordnede VM-statistikker. Mange tror i hvert fald, at Danmark kan overraske, ligesom de gjorde under EM 2021.
*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press
Først publiceret: d. 17. November 2022