Cristiano Ronaldo, CR7
- Fødselsdag: 5. februar 1985
- Tidligere klubber: Sporting, Manchester United og Real Madrid
- Aktuelle klub: Juventus
- Antal landskampe og mål: 170 kampe og 109 mål (snart 110 mål)
- Ballon d’Or-trofæer: 5
- Højde og kampvægt: 187 cm og 84 kg
I næsten to årtier har Cristiano Ronaldo fortryllet fodboldverden. Han har revolutioneret den på mange måder og er uden tvivl den bedste aktive fodboldspiller sammen med sin evige rival Lionel Messi. CR7 er nok den mest komplette angriber, fodboldverdenen nogensinde har set. Han er hovedstødsstærk, hurtig, driblestærk, koldblodig foran kassen og generelt umenneskelig atletisk.
Med sine komplette fodboldevner har han vundet Ballon d’Or fem gange, og det er velfortjent. Han er og vil altid blive et kæmpe forbillede for mange fodboldspillere såvel som for andre atleter. Det står dermed allerede fast – Cristiano er en fodboldlegende!
Hans stjernestatus har blandt andet ført til, at har kunnet forhandle sig til nogle store lønsummer, så selvfølgelig råder en sportsstjerne som Ronaldo over en gigantisk formue.
Cristiano Ronaldo og hans formue
Fænomenet Cristiano Ronaldo opstår
Ronaldos løn i forskellige klubber
Ronaldos andre indtjeningskilder
Et bud på Ronaldos samlet formue
Fænomenet Cristiano Ronaldo opstår
I en alder af blot 17 år gjorde Ronaldo sig allerede bemærket på Sportings førstehold. I en venskabskamp mod Manchester United fik Cristiano brandmærket sig fast i nethinden på Sir Alex Ferguson. Efter den kamp skulle der ikke gå lang tid, før United sikrede sig Ronaldos underskrift i 2003. Dengang havde de ingen anelse om, hvilken genistreg de havde gjort sig på det tidspunkt.
I United udviklede Ronaldo sig til en nøglespiller på få sæsoner, som efterfølgende kastede tre mesterskaber af sig. Efter han var stærkt medvirkende til at vinde de tre titler, slog kongeklubben Real Madrid kløerne i ham, og dermed blev Ronaldo i 2009 verdens dyreste fodboldspiller for en stund med et prisskilt på ca. 700 mio. kr.
I Real Madrid udviklede Ronaldo sig til en absolut verdensstjerne. I Madrid lykkedes det ham både at få en enorm sportsmæssig succes, samtidig med at han blev den bedste udgave af sig selv. To gange lykkedes det ham at vinde La Liga, men mere imponerende var det, da Real Madrid vandt Champions League tre gange i streg fra 2016-2018 – La Decima.
Udover det, formåede portugiseren i sin Madrid-tid at score flere mål end antal spillede kampe. Det blev til utrolige 311 mål i 292 kampe. I 2018 var Ronaldo blevet mæt på Madrid og søgte derfor nye græsgange. Samme år skiftede han til den ”gamle dame”, Juventus, og et nyt fodboldkapitel skulle skrives.
Det må man sige, at Ronaldo er i gang med. To Serie A-titler er det allerede blevet til. Dermed er Ronaldo en af de få spillere, der har vundet i tre af de bedste fodboldligaer i verden. Ronaldo bliver heller aldrig træt af at lave mål. I Juventus-trøjen har han indtil videre lavet 84 mål i 108 kampe, og han kommer til fortsætte, så han er et varmt live bet som han altid har været. Det er næsten hans standard i Real Madrid-regi.
Vi kan dermed allerede konstatere, at Cristiano kommer til at efterlade et gigantisk hul i fodboldverdenen, når han stopper.
Ronaldo er den mest scorende landsholdsspiller nogensinde
Ved EM 2021 kan Cristiano Ronaldo score sit 110. mål sin landsholdskarriere og dermed blive den mest scorende landsholdsspiller i fodboldens historie. Han vil dermed overhale iranske Ali Daei, som er på 109 mål.
Cristiano Ronaldo har atter en gang skrevet sig ind i historiebøgerne. Den fodboldspiller bliver aldrig glemt.
Ronaldos løn i forskellige klubber
I takt med at Ronaldo er blevet bedre og bedre gennem sin karriere, er hans løn naturligvis også steget markant. I Manchester United havde han en årsløn på ca. 55 mio. kr. Dengang var han stadig i støbeskeen, men i Madrid blev han honoreret for sit sande potentiale og fik derfor en betydeligt højere løn.
Det forlyder, at Ronaldo fik en årsløn på hele 156 mio. kr., da han brillerede i Madrid. Med det, Ronaldo opnåede i kongeklubben, er den højre hyre i den grad berettiget. Fodboldspillere har alderen imod sig og bliver i princippet dårligere, når de har rundet de 32 år. Derfor var det i begyndelsen vildt at høre, at Juventus kunne give Ronaldo en årsløn på hele 230 mio. kr.
Hvad skal man dog bruge alle de penge til? Det kan man finde ud af ved bl.a. at følge Ronaldo på diverse sociale medier, som Facebook og Instagram.
Tjek alle de aktuelle sports betting-markeder
Ronaldos andre indtjeningskilder
Netop de sociale medier er Ronaldos største indtægtskilde. Det er bemærkelsesværdigt, at Ronaldo får i omegnen af hele 320 mio. kr. årligt ved at poste diverse billeder og videoer på de sociale medier med sine store sponsorer inkluderet – som eksempelvis Nike, Samsung, KFC og Herbalife.
Derudover har Cristiano ved siden af sine andre pæne lønninger et hav af investeringer kørende. Ronaldo har bl.a. investeret i sin hotelkæde Pestana CR7 og i restaurantkæden Tatel. Det kører på skinner for Ronaldo, som bare tjener flere og flere penge, selvom hans fodboldkarriere egentligt så småt er ved at være ved vejs ende. Eller er den nu det?
Et bud på Ronaldos samlet formue
Ronaldos samlede formue er vurderet til at ligge på omkring 3,2 mia. og den er stiger stadig regelmæssigt hvert år. Han har i den grad forstået at kombinere forretning med fodbold.
*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/ Paulo Duarte
Først publiceret: d. 19. januar 2021