Er man sportsentusiast, har man også sit foretrukne sportssite, hvor man følger med i alle nyheder, der rører sig inden for den sportsgren, som man følger tæt. Vi finder de bedste danske sportsmedier inden for hver sportsgren.
De bedste danske sportsmedier
International og dansk fodbold – bold.dk
Håndbold – hbold.dk og europamester.dk
Amerikansk fodbold og NFL - gulklud.dk
Esport og gaming – esportsmagasinet.dk, esport.dk, gaming.dk
Cykling og Tour de France – feltet.dk
Basketball og NBA – fullcourt.dk
International og dansk fodbold - bold.dk
Intet dansk fodboldmedie er større end fodboldsitet med det simple navn bold.dk. Bold.dk dækker alt, hvad der sker i fodbold. Fra international til dansk fodbold – det er dog dansk fodbold, som fylder mest for det danske fodboldmedie nr. 1.
Bold.dk vandt fodboldentusiasternes hjerter, da de tilbage i 1999 var et af de første sportsmedier i Danmark, der valgte at drive nyhedsmediet online på internettet. Deres hurtige beslutning om at drive fodboldmediet på en onlineplatform har gjort, at kendskabsgraden til bold.dk nærmest er 100%, når det kommer fodboldinteresserede danskere, som gerne vil følge med i deres yndlingssportsgren.
Ifølge trackingsitet semrush har bold.dk over 500.000 unikke besøgende i september i 2021. I løbet af hele september i 2021 havde bold.dk omkring 5,7 mio. besøgende på deres hjemmeside. Da EM var godt i gang i juli, havde bold.dk 7,2 millioner besøgende.
Bold.dk byder også på meget andet end blot nyheder. Det er blandt andet muligt at deltage og diskutere i forskellige fora og samtidig tjekke alt fra stillinger og resultater til målscorere i samtlige fodboldligaer over hele verden. Bold.dk er et komplet fodboldmedie og det bedste og mest populære site med en dansk ip-adresse.
Håndbold – hbold.dk og europamester.dk
Hbold.dk er umiddelbart Danmarks håndboldmedie nr. 1 – i hvert fald når det kun drejer sig om håndbold, såvel dansk som international håndbold. Hbold.dk har nok været stærkt inspireret af det førnævnte fodboldmedie bold.dk.
Hbold.dk så dagens lys på computerskærmen tilbage i 2009. Siden da har det danske håndboldmedie tiltrukket en masse læsere og besøgende med deres aktuelle håndboldnyheder.
Udover at levere de seneste håndboldnyheder har hbold.dk også en stor database over mange danske og internationale håndboldspillere, som for eksempel Mikkel Hansen, Niklas Landin og Mathias Gidsel. Hver spiller bliver portrætteret inden for forskellige emner. Din håndboldhorisont bliver udvidet gevaldigt, hvor flere spillere bliver citeret som svar på forskellige spørgsmål.
Hbold.dk havde omkring 500.000 besøgende i september i 2021 og over 100.000 unikke besøgende i september 2021. Det vidner om et sportsmedie, der kender sine læsere og sin målgruppe.
Et andet stort dansk håndboldmedie, som presser hbold.dk til sokkeholderne, er Europamester.dk. Europamester.dk havde ifølge Semrush vanvittige 1,5 mio. besøgende i september i 2021. De har normalt 50.000 unikke besøgende. På månedsbasis plejer Europamester.dk at have 500-600.000 besøgende. Vi går ud fra, at de fleste håndboldentusiaster besøger begge håndboldmedier, men spørgsmålet er, om Europamester.dk er ved at overhale hbold.dk.
odds på håndbold hos 888sport
Amerikansk fodbold og NFL - Gulklud.dk
Hvis du elsker amerikansk fodbold og verdens stærkeste liga inden for den sportsgren, nemlig NFL, så er sportsmediet Gulklud.dk lige noget for dig.
Gulklud.dk blev skabt på baggrund af en fælles passion for den store amerikanske sportsgren, som har vundet sportsfolkets hjerter i Europa – også i Danmark. Den tidligere NFL-vært og ekspert i amerikansk fodbold Claus Elming grundlagde sportsmediet i 2013 sammen med et par kammerater. I 2021 har mediet omkring 25-30.000 besøgende hver måned og omkring 13.000 unikke besøgende.
Gul Klud dækker stort set alt, hvad der rører sig på de 32 forskellige NFL-hold, og selvfølgelig også samtlige kampe i løbet af sæsonen. Selvom du ikke skulle være den mest garvede inden for NFL og amerikansk fodbold, kan mediet tage dig i hånden og lære dig om alle sportsgrenens facetter.
Som en ekstra bonus og noget, som ingen andre danske sportsmedier tilbyder, kan du finde et hav af madopskrifter på diverse amerikanske delikatesser, som nu engang hører til, når man ser amerikansk fodbold.
Esport og gaming – esportsmagasinet.dk, esport.dk, gaming.dk
Der i øjeblikket hård kamp om, hvilket dansk sportsmedie, der tilbyder det bedste indhold indenfor esport. Esport er relativt nyt, men under rivende udvikling. Andre sportsgrene burde begynde at kigge sig over skulderen.
I Danmark eksisterer flere forskellige esportsmedier. Esport.dk er et af de danske medier, som prøver at bide sig fast som det foretrukne esportssite i Danmark. I september 2021 havde esport.dk omkring 7.500 besøgende på deres site. 4.800 bestod af unikke besøgende. Esport.dk fokuserer på nuværende tidspunkt mest på Counter Strike, men sitet begynder så småt at udvide esports-porteføljen. Det er i hvert en fordel at have rettighederne til domænet esport.dk, som har enormt potentiale på google.
Et andet esports-medie, som giver esport.dk kamp til stregen er Gaming.dk, der havde 8.500 besøgende i september 2021. Lur os ikke, om der findes mange flere, og at der kommer mange flere danske esportsmedier i fremtiden. Esport er nemlig kommet for at blive.
Cykling og Tour de France – feltet.dk
Feltet.dk er uden tvivl det største danske cykelmedie indenfor de danske landegrænser. I 2003 gik feltet.dk i luften, og sidenhen har flere cykelinteresserede læsere sat sig på baghjul af feltet.dk.
Feltet.dk dækker alle grene af cykling – lige fra bane- til landevejs- og crosscykling. Især landevejscykling dækker feltet.dk i stor stil, hvor de fire Grand Tours Tour de France, Vueltaen og de utallige prestigefyldte endagsløb rundt i Europa er i fokus.
Tjek de seneste betting tips
Du kan altid holde dig opdateret på feltet.dk, når det kommer til alverdens cykling. Det indikerer deres antal af besøgende også. I september 2021 havde feltet.dk i omegnen af 900.000 besøgende og 178.000 unikke besøgende. Niveauet var det samme i august.
Feltet.dk har opbygget et stærkt og anerkendt nyhedsmedie indenfor cykling. De forstår, hvad deres målgruppe vil have og leder efter. Så er du cykelentusiast, går du bestemt ikke galt i byen på feltet.dk.
Basketball og NBA – fullcourt.dk
NBA og basketball er en elsket sportsgren – ikke kun i USA, men også i Europa. I Danmark bliver især NBA fulgt af en større fanskare. Men det er ikke kun NBA, der tiltrækker læsere, det gør den danske basketballliga også.
Fullcourt.dk er nok det mest besøgte danske basketballmedie. De havde omkring 25.000 besøgende, og af dem var 8.000 unikke besøgende i august 2021. Udover at levere aktuelle nyheder, tilbyder fullcourt.dk også flere podcasts, hvor der bliver diskuteret flere interessante emner som optakten til diverse kampe, playoffs og draft.
Det er sød musik i ørerne for enhver basketballfanatiker.
*Credits: artiklens billeder tilhører Associated Press
*Først publiceret: d. 31. oktober 2021*