Bokserne har ikke et plejehjem, og de bliver bestemt ikke bedre med alderen ligesom vin.
Mens nogle boksere har det privilegium at stoppe i en sen alder, og samtidig kunne kigge tilbage på en storslået karriere, så er der andre, der kan kigge tilbage med en anelse fortrydelse. Selv nu er der boksere, som stadig er aktive, der ser frem til at slutte karrieren i en sen alder, medmindre skæbnen træder drastisk ind.
Her har vi taget et kig på flere boksere, der fortsat er undervurderede, fordi deres præstationer ikke har matchet deres evner (eller omvendt) og nogle der simpelthen blev overhypet før, det var deres tid.
Ward - Hvad kunne han være blevet til?
Det er sjældent i dag, at du ser boksere med samme momentum som Ward havde gennem divisionerne.
I dag er der få navne, der kan ses som hurtigløbere. Det er blandt andet lægtvægssensationen Vasyl Lomachenko, der skal møde Jose Pedraza som favorit i december 2018. Selvom han blot er en af mange mulige hurtigløbere i de kommende år, så kan der også gå en hel generation, indtil en man viser så drastiske skridt mod berømmelse efter en dårlig begyndelse.
Tilbage i 2017 valgte 'modelbokseren' Andre Ward at lægge handskerne på hylden i en alder af 33 år, da han var verdens nummer et. Han havde tre bælter på samme tid, og kunne dermed potentielt stå bag et kaos af ubestridte mestre på tværs af divisionerne. Ward stoppede med en rekord på 32-0, og mens han stoppede ubesejret, så er det en rekord der blegner i forhold til de mænd, der går ind i 2018/2019 med de sværvægtstitler, som han kunne havde jagtet.
I stedet for at blive sammenlignet med boksere som Sugar Ray Leonard og Oscar De La Hoya, vil Ward i stedet blive betragtet som en "lige ved og næsten" i alt den tid, som jorden drejer rundt om solen. I årtiet før 2017, var Floyd Mayweater uden tvivl det helt store kort ved PPV kampe, og altid hovedattraktionen. Selvom Mayweather naturligvis blev båret frem af hans sværvægtstitel, så var Wards markedsværdi på ingen måde i nærheden af Mayweater på trods af hans Ring Magazine 'Årets Comeback i 2016"
Det kan meget vel være, at den hype han mærkede efter knockout sejren mod Sergey Kovalev vil fastholde hans arv. At besejre en mand der var dominernede i super mellemvægtdivisionen i slutningen af hansdage, var en meget passende afslutning på Wards karriere. Intet desto mindre så viser det hans manglende forsøg på sværvægtsdivisionen, at han vurderede sin selvbevarelse højere end forøget anerkendelse.
Selvom meningerne er delte, vil de største af Wards kritikere meninger, at hans afvisning af at tage et forsøg i den højeste division, eller i det mindste forsøge sig mod Adonis Stevenson gjorde, at han ikke kunne blive en af vores G.O.A.T (Greatest of all time), som han ellers havde mulighed for.
Saul Alvarez - Definationen af overhypet?
Fra et populært perspektiv, var den mexicanske Alvarez altid underlagt en ulempe ved at bokse i USA. Selvom han var en nationalhelt på den gode side af de 30 år m ed en 50-1-2 rekord, der inkluderede 34 knockouts, så mente nogle, at Alvarez ventede relativt længe på det øjeblik, der virkelig kunne gøre ham stor.
Mens hans sejr over Gennady Golovkin (ved Canelo v GGG 2) i september 2018 gav ham to bælter, så gjorde det faktum, at han blev holdt til en flertalsafgørelse af dommerne, at skeptikerne fik mere ammunition. Det var hans anden kamp på afgørelse mod Golovkin, og den første - der kom præcist et år før deres rematch - blev set af eksperter som en sejr på split-decision til Golovkin istedet for uafgjort (via split-decision) som det blev
Gå vi længere tilbage, så viser tæller hans underpræstationer blandt andet en afgørelse på point mod Julio Cesar Chavez Jr, og et stort nederlag til Floyd Mayweather og et forholdsvis let knockout mod Amir Khan. Der er stadig et håb om, at hans WBA (regulære) super mellemvægtstitelkamp mod Rocky Fielding (i december 2018) vil blive set som det absolutte højdepunkt i hans karriere mange år fremover, selvom oddsene mod Fielding i boksning sportsbetting er enormt høje.
Når man taler om Chavez...
Det er aldrig let, mår man har en far der er legendarisk indenfor bokseringen, og sammenligningerne mellem far og søn vil altid være der. På trods af hans flotte rekord på 50-3-1, så har problemer med vægten og livsstilen gjort, at han har forpurret alle chancer for at blive set som bare en halvt så stor bokser, som hans far var.
Han er sin egen værste fjende, og med hans familie i sportens verden, er han blevet trænet af sine onkler, der skulle have ønsket at han prioriterede sin lyst til at imponere i stedet for sin sult til at bokse. Han skiftede til Freddie Roach i 2019, og det var et skridt i den rigtige retning. Indenfor et år havde Chavez hentet sin første store titel, da han vandt WBC mellemvægtsbæltet via en sejr på point over Sebastian Zbik.
Der er også en generel følelser omkring, at hans arbejdsmoral og hans udseende ser langt mere konkurrencedygtigt ud. Der er dog nogle der mener, at fordi han har det navn han har, så har det været med til at påvirke dommerne i de sejre han har fået på point, som på ingen måde var klare. Det er blandt andet sejren over Sebastian Zbik og hans første af to sejre mod Brian Very (i 2013).
Ligesom vægt og selvdicisplin har været et problem væk fra ringen, så har størrelsen også været et problem inde i den, eller mere specifikt, så har der manglet størrelse hos flere af Chavez nævneværdige modstandere. Han blev vist som en mand, der ikke kunne gå igennem nogle divisioner efter sit nederlag til Andrzej Fonfara.
Ingen plads til Tyson?
Når der tales om en mand, der tidligere har været indehaver af alle tre sværvægtstitler, så plejer der sjældent at være tale om overvurderede eller underpræsterende boksere. Det er dog det, mange mener at Tyson Fury's sejr over Wladimir Klitschko var en "giver faklen videre" i stedet for en ung bokser, der overraskende slår den ældre rutinerede stjerne.
Uanset hvad folk mener om Fury's sejr den aften, så kan der ikke være nogen tvivl om, at selve kampen ikke var værd at nævne mange ord om, og den kom aldrig i nærheden af den hype, som PPV-tallene ellers indbragte. Hans gådefulde personlighed har også hindret ham fra et fokusere ligeså meget på sin sult for at kæmpe, som han har brug for.
Med en lang rækkevidde og dominerende tilstedeværelse mod hans modstandere, kan det være noget så trivielt som begynderinstinktet, der skal give Fury en chance for at overtage Wilders plads som regerende WBC sværvægtstitelvinder. Hans svage kæbe er dog himmelsk for de klassiske "in-figthere", og det kræver den helt rette person, at ændre ved hans mentalitet, da det kræver meget mere, end hvad penge kan købe.
Kun en utrolig række af knockoutsejre mod Deontay Wilder og Anthony Joshua kunne ændre på det. Med Wilder der er odds-favorit mod Fury uanset tid og sted, er han og Joshua ustoppelig på kortsigt, og derfor er Fury nummer 3 på a-listen, men uden tilsyneladende midler til at komme ind i den forfinede luft.. endnu.
