Grundspillet i 2018 sluttede uden de helt store overraskelser, hvor favoritterne bevarede fatningen og sikrede sig en plads i playoffs.
Hvem endte så med at gå videre?
I AFC var det Chiefs og Patriots, som blev seedet som 1 og 2. Texans og Chargers sikrede sig en plads i wildcard-runden, hvor knockout-fasen for dem snarligt begynder. Ravens og deres unge quarterback, Lamar Jackson, nåede med nød og næppe at snuppe en wildcard-plads, hvor det blev til en snæver 26:25 sejr over Browns. Ligeledes skulle Colts duellere mod Titans om en wildcard-plads. Her trak Colts det længste strå.
I NFC var Saints strøget afsted med Drew Brees som frontfigur. Efterfølgende formåede Rams at snuppe andenpladsen foran Bears, og dermed blev de seedet som 2. Derfor får Saints og Rams lov til at sidde over i første runde af playoffs, inden det alvor går løs for dem.
Bears glippede altså muligheden for at sidde over i første runde af playoff, men spørgsmålet er, om det kan være en fordel ikke at have holdt pause? Pauser kan netop være med til at fjerne fokus og få spillerne ud af deres zone. Omvendt kan det være fysisk trættende ikke at have fået en pause. Tiden må give os svarene.
Cowboys og Seahawks har også booket billetter til playoffs og kommer allerede i aktion i weekenden i wildcard-runden. Det samme gør sidste års Superbowl-vinder, som kunne ånde lettet op, da de sikrede sig en plads i wildcard-runden i sidste runde i grundspillet.
Wildcard-kampene
Der venter et par tætte og nervepirrende kampe i AFC:
Houston Texans vs. Indianapolis Colts
Texans har hjemmebanefordel og har været bedre kørende end Colts i denne sæson. Dog har Colts primært haft krammet på Texans i de fem seneste opgør, hvor det førte til tre Colts-sejre og 2 Texans-sejre. Sidst de to hold stødte hovederne sammen vandt Colts på udebane 21-24. Alt er derfor åbent i dette opgør. Oddsene på Texans-sejr eller Colts sejr er også utroligt lige. Texans-sejr giver odds 1.84, og en Colts-sejr giver odds 2.00.
Kampen begynder på søndag kl. 22:35.
Baltimore Ravens vs. Los Angeles Chargers
Ravens har hjemmepublikummet I ryggen, når Chargers gæster M&T Bank Stadium i Baltimore. Sidst de to hold mødtes, udspillede Ravens Chargers med flot offensivt spil og ligeledes en bundsolid defensiv. I egen hule tabte Chargers 10:22 til Ravens. Mon ikke Chargers er sultne efter revanche, selvom der venter dem en svær udebane – Ravens er i hvert fald favoritter. Find alle odds på kampen her.
Kampen begynder på søndag kl. 19:05.
I NFC bliver der også smæk for skillingen:
Chicago Bears vs. Philadelphia Eagles
Sidste års Superbowl-vinder, Eagles, har hele sæsonen været plaget af for mange udsving. Er ørnene mon mætte ovenpå sidste års triumf, eller er de bare vingeskudte? Omvendt har Bears imponeret i denne sæson. Det kunne nærmest heller ikke gå bedre for Bears end sidste sæson, hvor de endte på en 15. plads i NFC. Bears har dog sikkert stadig mareridt efter sidste kamp mod Eagles. De blev jævnet med jorden, hvilket førte til et 31:3-nederlag.
I denne sæson er bjørnene ikke gået i vinterhi. De vil lege med, hvor det er sjovt! Bears’ overbevisende præstationer i denne sæson gør dem til favoritter. En Bears-sejr giver odds 1.40, og Eagles giver odds 3.00.
Kampen begynder på søndag kl. 22:40.
Dallas Cowboys vs. Seattle Seahawks
Cowboys’ lasso skal strammes til, hvis de skal forsøge at få nedlagt fangstmålet, Seahawks. De kan drage fordel af, at de er på hjemmebane, men det er vel også kun det. For Seahawks har længe haft godt styr på Cowboys i deres indbyrdes opgør. Senest vandt de 24:13 i september, og ellers har holdet vundet fire ud af de seneste fem opgør mod Cowboys. I grundspillet endte holdene side om side. Samme antal point. Det bliver marginaler, som kommer til at afgøre den kamp. En Cowboys-sejr giver odds 1.77, og en Seahawks giver odds 2.07.
Kampen begynder på søndag kl. 02:15.
4 Divisional-kampe, som man håber på
Chiefs kan løbe ind i følgende modstander: Colts, Chargers og Ravens. Chiefs mod Ravens kunne godt blive eve candy. Mahomes mod Jackson – to unge quarterbacks som bare vil frem i verden! Dette kunne bestemt gå hen og blive en eksplosiv kamp med masser af råt talent, som udfolder sine kvaliteter.
Rams kan ende med at slå klinger med følgende hold: Seahawks, Cowboys eller Bears. Rams mod Bears ville være en eftertragtet kamp. Bears, som har NFLs bedste forsvar, både når det kommer til yards og point, er de modbydelige. Rams går nærmest kun op i deres offensivlinje, hvor det er blevet til 527 point. En af NFLs bedste offensiv mod NFLs bedste defensiv.
Patriots kan trække følgende hold: Chargers, Ravens og Texans.En varm Tom Brady og Patriots mod Chargers kunne bestemt blive en hed kamp at varme sig på i denne kolde tid. Chargers har skabt et stærkt fundament på hele banen. De kan godt gå hen og blive vanskelige for Patriots.
Saints kan få besøg af følgende hold: Eagles, Seahawks eller Cowboys. Saints burde kunne stå distancen mod disse tre mulige modstandere. Ingen af modstanderne virker særlig skræmmende. Men Cowboys slog dog Saints i grundspillet. En tætspillet kamp, hvor Saints ikke kunne komme til kort.
Mulige hold i Superbowl LII
Mit umiddelbare bud på en Superbowl på nuværende tidspunkt ville være Saints mod Chiefs. Den højst seedede fra NFC mod den højst seedede fra AFC. Lad os tage den op igen, når wildcard-runden er blevet spillet.
Saints er favoritter til at snuppe Superbowl LII. De giver odds 3.50. Chiefs giver odds 5.50.