Optakt til AFC-finalen 2020

Skal Titans eller Chiefs være en del af Superbowl nr. 100?

Søndag kl. 21:00 skal vi have fundet en vinder mellem Chief og Titans. Titans har overrasket alt og alle i playoffs. De slog de forsvarende mestre fra Patriots ud i 1/8-finalen, og de slog sæsonens bedste hold Ravens i kvartfinalen til alles store forbavselse.

Chiefs vandt en underholdende og pointrig kvartfinale mod Texans med cifrene 51-31, og står som forventet nu i en AFC-finale.

Tidligere på sæsonen vandt Titans et meget tæt opgør mod deres nu kommende modstander i AFC-finalen, Chiefs. De vandt opgøret 35-32. De forventer ligeså meget spænding og underholdning i AFC-finalen.

Titans har to AFC-mesterskaber på CV’et og 0 Super Bowl-titler stående i trofæ-skabet. Titans har kun deltaget i én Super Bowl-kamp, som var i 1999/2000, da de tabte mod Rams.

Chiefs har ligesom Titans ikke den mest imponerende statistik. De har også vundet tre AFC-mesterskaber (1962, 1966 og 1969). Chiefs har dog én Super Bowl-titel, som de vandt i 1969/70. 

Det er derfor to uprøvede mandskaber, som skal forsøge at tilspille sig en sjælden Super Bowl-oplevelse. Det bliver nervøst, men der kommer masser af tryk på kedlerne!

 

Rekorder i AFC-finaler:

  • Steelers er det hold, som har tabt flest AFC-finaler – otte af slagsen

  • Steelers er ligeledes også det hold, som spillet flest AFC-finaler. 16 er det blevet til, efterfulgt af Patriots med 15.

  • Patriots har vundet flest AFC-finaler. 11 gange har de sejret i AFC.

  • Følgende to hold har mødt hinanden tre gange i en AFC-finale, hvilket er rekord:

    • New England Patriots vs. Pittsburgh Steelers (2001, 2004, 2016)

    • Pittsburgh Steelers vs. Oakland Raiders (1974, 1975, 1976)

    • Cleveland Browns vs. Denver Broncos (1986, 1987, 1989)

    • New England Patriots vs. Indianapolis Colts (2003, 2006, 2014)

  • Den største vindermargin i en AFC-finale skete i 1990/91, da Bills vandt 51-3 over Raiders. Det er også rekorden for flest scoret point i AFC-finale.

  • Chiefs er det hold sammen med Jets, som ikke har vundet et AFC-mesterskab i længst tid. 50 år er det siden.

  • Den AFC-finale med det højeste seertal var i 2011, hvor ca. 55 mio. så med, da Patriots vandt over Ravens.

banner

 

Optakt til NFC-finalen 2020

Bliver det Packers eller 49ers, som skal spille sig i Super Bowl nr. 100?

Mandag nat, kl. 00:40, står NFC’s to bedste hold i denne sæson overfor hinanden, hvilket blot bliver det andet opgør i denne sæson.

Det første opgør endte med en sand lussing til Packers, som tabte med de pinlige cifre 37-8. Oven på det nederlag kan de umuligt mangle motivation til kampen, som kan sikre dem en plads i Super Bowl.

49ers har tidligere vundet NFC-mesterskabet seks gange, og efter det begyndte at hedde Super Bowl, har de vundet den eftertragtede titel fem gange (1982, 1985, 1989, 1990 og sidst i 1995)

Packers har tidligere vundet NFC-mesterskabet 13 gange, hvilket er NFL-rekord. Efter det begyndte at hedde Super Bowl, har de vundet den prestigefyldte titel fire gange (1966, 1967, 1996 og sidst i 2010).

Husk, du kan oddse live undervejs!

 

Rekorder i NFC-finaler

  • 49ers er sjovt nok det hold, som har tabt flest NFC-finaler (9 nederlag er det blevet til)

  • 49ers er samtidig også det hold, der har optrådt flest gange i en NFC-finale (16 gange inkl. i denne sæson)

  • 49ers og Cowboys er de to hold, der har stået flest gange overfor hinanden i en NFC-finale (6 gange). Packers og 49ers har kun mødt hinanden en gang tidligere, som var i 97/98, da Packers vandt 23-10.

  • Den mindste vindermargin mellem to hold var pudsigt nok også mellem 49ers og Cowboys, som endte 28-27 til 49ers i 1981.

  • Den største vindermargin var i 2000 mellem Giants og Vikings – her blev Vikings ydmyget med cifrene 41-0.

  • Packers er sammen med Vikings de to hold, der har tabt NFC-finalen flest gange i overtid. To gange er det sket.

  • Største comeback i en NFC-finale stod 49ers for, da de var bagud 17-0 mod Falcons i 2012, men endte med at vinde 28-24.

  • NFC-finalen i 2010 mellem ærkerivalerne fra Green Bay Packers og Chicago Bears havde det højeste seertal på ca. 58 mio.

 

Vi håber, det var nok opvarmning til AFC- og NFC-finalen, ellers kan du slå dig løs på 888sport, hvor du kan finde en masse odds og statistikker. God fornøjelse.

*Credits: artiklens billede tilhører Nick Wass/Associated Press

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.