Som du nok kan regne ud, bliver de mest populære former for motorsport konstant sammenlignet med hinanden. Vi har allerede kigget på, hvordan MotoGP potentielt kan nå samme højde som F1, og nu er det NASCARS tur til at blive sat under luppen.
På den ene side er NASCAR rene muskler og ingen bullshit, hvor det handler om fart. Det er samtidig den perfekte afslutning på en eftermiddag, hvor du har set Formel 1, hvor præcision og de skarpe hjørner betyder alt.
Med rødder og den største gruppe fans i de sydlige stater, hvor alt andet end en amerikansk mester er utænkeligt, har NASCAR en hel del at indhente på F1, hvor især brandet betyder meget.
Uden for staterne vil de fleste mennesker se NASCAR som en sport, hvor de blot kører i ring, indtil det ternede flag blev vist for sidste gang.
Mens det ikke er helt forkert, skal en racerkører dog have mange kvaliteter, hvis han gerne vil være en vindende NASCAR-kører.
Holdene i pitten vil ofte være nødt til at skulle udtænke de helt rette strategier, og det er ikke meget anderledes end de playbooks, man ser i NFL, hvor de også fokuserer på at tage deres konkurrenter ud af spillet i stedet for bare at vinde løbet.
NASCAR vs. F1
Selvom F1 ikke er helt uden strategi, så betyder Mercedes- og Ferrari-æraen, at de store favoritter til at vinde er kendt et år frem i tiden. Derudover handler det om personalet og om, hvilken kører der skal prioriteres, for at konstruktøren kan få så mange point som muligt.
Mens NASCAR har stærke karakterer, som ofte sørger for sejren, så er forskellen mellem konstruktørerne langt mindre, og der er langt flere mulige vindere, når det kommer til betting.
For eksempel vil kørere under Joe Gibbs Racing, Hendrick Motorsports, Team Penske og Stewart-Haas ofte ses på podiet – og i gruppe A NASCAR-fantasihold.
NASCAR er også anderledes end F1, hvad angår banetyper. I NASCAR har nogle kørere og konstruktører visse banetyper, som de foretrækker frem for andre. Indtil der kommer nogle fair-play regler i F1, vil en Mercedesbil kørt af Lewis Hamilton stort set altid slå – lad os sige – Haas-køreren Romain Grosjean – selv hvis Grosjean var en bedre kører, og banen passede til ham.
Det betyder ikke, at nogle kørere ikke prioriterer andre baner, men i NASCAR viser historien og formen, at banerne betyder langt mere, når de skal træffe et endeligt valg.På grund af de forskellige distancer af omgange på en NASCAR-bane, der ofte er i samme form, vil de forskellige underlag og de kommende begrænsningsplader betyde, at der stadig er mange forskellige variabler i spil.
Eksempelvis er Joe Gibbs ry for brutal fart i midten af 2010’erne, hvad der har gjort Kyle Busch til en af favoritterne på en 'Super Speedway' bane, men deres benzinforbrug var ofte et problem på de kortere baner, eller dem, hvor der kom mange gule flag.
Protokollen bag dækskift gør også en stor forskel mellem de to motorsportsgrene, hvor timingen af dem betyder endnu mere i NASCAR end i F1. Dette skyldes de mange forskelligheder på en NASCAR-banes underlag, hvor dækkene hurtigt bliver slidte.
Mens mange F1 fans ser NASCAR som en brutal sport, så er der stadig masser af sikkerhed i sporten. Folk bliver ofte frustrerede, når der kommer en safety-car i F1, men det sker alligevel ikke så ofte, som det gør i NASCAR-løb.
Fuld kontakt er naturligvis uundgåeligt i NASCAR, men selv hvis der blot er et lille stykke metal på banen, udsteder løbsledelsen en gult flag, som vil få kørerne til at sænke hastigheden, indtil de får grønt flag og kan "genstarte" løbet.
Skiftet: Er det bedre eller værre?
Der er få, der har klaret skiftet fra F1 til NASCAR. I 2000 kørte den nuværende WeatherTech SportsCar Championship-kører og colombianer, Juan Pablo Montoya både for F1 og NASCAR, og han satte et nævneværdigt eksempel.
Han fik debut i F1 i 2001, og han fik sin første sejr på den hurtige Monza-bane, som gav ham en forsmag på, hvad der skulle ske i fremtiden. Det blev til en flot sjetteplads i kørernes mesterskab efterfulgt af to flotte tredjepladser.
Montoya fik to placeringer mere i top fem, men en ustoppelig Michael Schumacher dominerede samtidig, og han gjorde det svært for manden fra Bogota at få en plads i toppen.
Montoya skiftede til NASCAR i 2006, og det viste sig at være et godt træk, især hvis man kigger på varigheden af hans karriere i motorsport. Han blev "årets rookie" i 2007, hvor han i sin første sæson kom op i Nextel Cups top 20.
Trods den tidlige succes kom Montoyas eneste NASCAR-sejr ikke overraskende på F1-banerne, Sonoma i 2007 og Watkins Glen i 2010, men han kunne ikke ende højere end nr. 6 på nogen anden bane. Mens det teoretisk set er muligt at vinde NASCAR uden at vinde et løb, så er det et klart bevis på, at moderne NASCAR ikke er et sted for en tidligere F1-kører – heller ikke for den dygtige Montoya.
Et stort antal af andre nævneværdige F1-kørere som Nelson Piquet Jr. og Jacques Villeneuve har forsøgt sig med skiftet og fejlet fuldstændigt – i forsøget på at gøre en forskel i NASCAR i nyere tid.
Envejs trafik?
Og hvad med NASCAR-kørere, der går den anden vej og bliver F1-kører? I sandheden er det en proces, man praktisk talt ikke hører om, medmindre de bliver reserve eller testkører. Med F1-kørerakademier, der samtidig vokser, bliver det også kun sværere at få en plads i F1.
Hvordan mon en NASCAR-kører ville klare det – hypotetisk set, hvis han kørte i den Mercedes, som Lewis Hamilton kører rundt i?
Først og fremmest ville en NASCAR-kører blive overrasket over, hvor let en F1-bil er. Teknologien og designet er lysår foran de store muskelbiler, som bliver brugt i NASCAR. Derfor ville NASCAR-kørere også have problemer med at lave de manøvre, som F1-kørerne kan gøre i blinde.
Det alene ville være nok til, at et skifte fra NASCAR til F1 ville være fuldstændig ligegyldigt, medmindre det var muligt at køre et niveau under F1, og køreren samtidig var helt fænomenal.
Hvis der skulle være nogen succes med at skifte fra NASCAR til F1, så ville det være for en konstruktør og ikke for en kører. Eksempelvis kunne en konstruktør slå et middelklasse F1-hold på dæk- og benzinstrategi alene og af og til bringe en original plan i spil.
Det kræver dog et hold af meget dygtige ingeniører, og de bedste i den kategori er allerede optaget.
Som et meget topisk eksempel er den amerikanske konstruktør, Haas, kommet godt i gang i F1. I USA er Stewart-Haas et respekteret NASCAR-hold med deres 2014-mester Kevin Harvick som stjernen på deres hold, og dette kunne let være startskuddet for, at flere NASCAR-konstruktører ville kigge samme vej.
