Fra et globalt perspektiv og især et fra et britisk et, vil Formel1 altid være kongen af motorsport. Pr. august 2018 står britiske kørere noteret for hele sytten VM titler, fem mere end Tyskland, og de har produceret intet mindre end ti forskellige mesterskabsvindere. Ingen anden nation har formået at producere mere end tre, og det er en rekord der ser ud til at holde i mange år.
Formel1 har altid været en yderst kommerciel sport, men det har ikke afholdt sporten fra at fortsætte med at levere underholdning på højeste niveau. Nu i en tid med DRS zoner og virtuel grafik inde i bilerne, er fremtiden udelukkende i hænderne på teknikken. Løbet er mere eller mindre vundet og tabt før bilerne rammer asfalten, med de sædvanlige mistænkte fra Ferrari og Mercedes som store odds-favoritter til en podieplacering.
For dem der ønsker underholdning og uforudsigelighed, vil Formel 1s livslinje formentlig blive mindre, hvis Mercedes Formel1 dominans fortsætter. Selvom GT, touring og stock-cars løb ofte producerer overraskelser, så vil de mindre strømlinede historier bag dem, altid være en hindring i deres forsøg på at retfærdiggøre en bredere tilstedeværelse på tv.
Løb der er mere afhængige af udholdenhed, så som WRC løb, er uden tvivl de mest individuelle løb, men smagen for de løb er slet ikke bredde nok. Grundet den manglende interesse for de andre billøb, er der en overvejende sandsynlighed for, at de der hopper væk fra Formel1 løb i stedet vælger motorcykler.
Kan Formel1 kørerne ryge ud af sædet?
MotoGP er uden tvivl Formel1s modstykke i motorcykelverdenen. Mange baner der bruges i Formel1, benyttes nu også på MotogGP kalenderen og modsat Formel1, så kan kørerne ryge ud af sædet, hvis de laver den mindste fejl. Selvom der er favoritter i MotoGP, som der også er i Formel1, så er løbene langt mere forudsigelige på grund af den forøgede risici.
For dem der godt kan lide eventyr, især hvor det involverer yngre køreres jagt mod toppen, giver MotoGp også et bedre øjebliksbillede, når man kigger ned i de lavere rækker af sporten. Selvom der i øjeblikket arbejdes hårdt på at promovere Formel 2 og GP3 løb, så er der stadig masser af tvivl om, hvorvidt det rent faktisk har relevans for Formel 1. I Formel1 har køreren det enten, eller også har han ikke. Selvom institutioner som Ferrari Driving Academy uddanner rigtig gode kørere, så ser det alligevel ofte ud til, at det er kørere der er født ind i sporten, der bliver de bedste. Et hurtigt eksempel i Formel 1 er kørere som Kevin Magnussen og Joelyon Palmer.
I Moto-løb, køres der både Moto3 og Moto2 som optakt i løbet af dagen til selve hovedløbet. De deler dermed Paddock med de største kørere på planeten, og det er en yderst stor oplevelse, hvor de unge Formel1 kørere må nøjes med at se det på skærmen. Tre MotoG-løb varer ca. ligeså lang tid som et Formel 1 løb, og der er blot en times pause mellem hvert løb, hvilket giver en følelse af forpligtelse for TV-seerne. Det kan naturligvis også skræmme nogle væk, der ikke er sidder foran skærmen hele dagen, men seertallene viser, at sporten er på vej frem.
Rossi - Et ikon men også en plage
For at blive et globalt fænomen der er på højde med Formel1, er det nødvendigt at der er titeludfordre fra andre lande end Italien og Spanien. Mens det 21. århundrede har set ikke-europæiske kørere vinde det helt store løb, så har to rivaler været med til at gøre det til en usandsynlig svær bedrift. I 2000 var Valentino Rossi mere eller mindre MotoGPs svar på Michael Schumacher, der vandt titel efter titel, og han blev ligeledes den første kørere til at vinde fire titler i fire forskellige klasser.
Mens 00'erne tilhørte Rossi, så var ærkerivalen Marc Marquez uden tvivl den stærkeste fra 2010. Han bliver set af Rossi-fans som en tronraner, og da han blev verdensmester og samtidig hev Jorge Lorenzo med op, der nu er odds-favorit til at vinde pr. september, er det nu Spanien, der er dominerende i MotoGP.
Briterne har ikke haft væsentlig grund til at følge MotoGP indtil den 21. august 2016. Denne dag toppede John McPhee og Cal Crutchlow podierne i hhv. Moto3 og MotoGP løbene på Brno banen. Crutchlows triumf stoppede en periode på mere end tre årtier uden sejre for britiske MotoGP kørere. Selvom det ikke havde nogen påvirkning på selve MotoGP mesterskabet, så vil det stadig være dagen der virkelig skød interessen igang for MotoGP i England, hvis det nogensinde skulle komme på højde med F1
Stjernestatus og tilgængelighed er nøglen til succes
Selvom seertallene altid er åbne for manipulation og fejlfortolkning, er der en voksende tro på, at Formel1s seertal har været i tilbagegang i flere år, mens MotoGP fortsætter med at vokse. MotoGP bør dog forberede kørerene på at udnytte den mulighed der opstår i et magtskifte, det mener de mere objektive fans hvert fald.
Den brutale sandhed er, at de fleste kan genkende et billede af Lewis Hamilton, men viser man et billede af Cal Crutchlow, så vil det stort set kun være MotoGP fans, der kan genkendte det ridsede hoved og det afslappede udtryk. Indenfor MotoGP er personlighederne tilgængelige, som er nødvendige for at skabe et kommercielt marked, og det samme er antallet af TV-seere. Det de har brug for nu, er en større og bredere mediedækning, der kan promovere sporten på den rette måde.
Alle ønsker at overdynge dem selv med champagne på toppen af podiet på berømte baner som Monaco eller Monza, efter heroisk at stige ud af cockpittet. Men når en mand fra et sted så uskadeligt som Stevenage gør det gentagende gange, så er levetiden for det magiske eventyr som fansene oplevede for første gang i 2008 længere end først antaget.
En misset mulighed i Britannien
Det er noget MotoGP i den grad forsøger at skabe hos kørerne, så de først har succes i deres respektive lande og derefter for resten af verden. Storbritannien er ingen undtagelse i den henseende, men uret tikker på den oprindelige følelse af magi, der er skabt af Crutchlows gennembrud i 2016.
Crutchlow er fra Coventry, som er en arbejderklasseby, der har ligget i skyggen af Birmingham. Byen rejste sig dog bogstaveligtalt op af asken efter 2. verdenskrig. Fra den by kom en mand, der brød en 35-årige forbandelse på trods af at han havde en dårligere motorcykel end de andre, og dermed udelukkende vandt pga. sine evner og snilde på banen. Men muligheden for at give ham den samme status som Hamilton, der kortvarigt tabte Formel1 titlen til Nico Rosberg, forsvandt lynhurtigt igen.
Det er den slags muligheder, som Britannien er nødt til at gribe i MotoGP, hvis de gerne vil have ligeså mange seere i fremtiden, som der netop nu er i Formel1. Mens pokaler betyder meget i forbindelse med at skabe helte i sport, så er det især deres historier og deres bidrag til det flag de kører for, der skaber de største.
