Med ni løb tilbage af Formel 1-sæsonen 2019 og uden at sælge skindet før bjørnen er skudt, skal meget gå galt for den femdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, hvis det ikke skal blive til hans sjette mesterskab.
Hvis han formår at vinde i år, er han kun én mesterskabstitel fra at udligne den legendariske og måske største racerkører Michael Schumachers rekord på syv titler.
Vi må altså forvente, at Lewis Hamilton bliver ved et par år endnu i håb om at opnå sit livs mål og drøm - at slå tyskerens hidtil ubrydelige Formel 1-rekord.
Når den tid er forbi, hvem gør så krav på pole position i løbene og mesterskabstitlen? Hvem kommer til at dominere Formel 1, når Lewis Hamilton og Sebastian Vettel sætter hjelmen på hylden?
I det følgende har vi seks bud på en kommende verdensmester inden for lidt forskellige tidsperspektiver:
Max Verstappen – 21 år
Den belgisk-hollandske knægt tør vi godt udråbe til en kommende verdensmester i Formel 1. I en alder af blot 17 år debuterede han i Formel 1, og fire år senere er han efterhånden blevet et velkendt ansigt på de tre øverste podiepladser. 27 podiepladser er det blevet til siden hans debut.
En fremtidens mand i Formel 1, som har skræmmende mange år på bagen i en alder af blot 21 år. Vi ville kigge os over skulderen, hvis vi var Vettel, Hamilton og Michael Schumacher.
For selvom Verstappen har sit første mesterskab til gode, så kan vi sagtens forestille os, at han bryder flere rekorder i sin karriere, måske endda de magiske syv verdensmesterskaber, som Schumacher er rekordholder af.
Ham kommer vi til at se endnu mere til om 1-2 år, og derefter kommer han til at dominere yderligere 10 år. F1-oddsene er allerede glade for den unge Verstappen, som er den nærmeste udfordrer til Mercedes og Ferrari.
Charles Leclerc – 21 år
Verstappen har også allerede fundet sin fremtidige udfordrer til Formel 1-titlen, Charles Leclec. De to kamphaner kommer til at have deres stridigheder i fremtiden – den er lige så sikker som amen i kirken.
Monegaskeren fik sin debut i 2018 for Sauber Ferrari, og siden da har han imponeret alt og alle inklusiv Ferrari, som fik tilknyttet ham året efter sin debut. Klogt og en god investering, hvis Ferrari vil tilbage på den podieplads.
Han er en stjerne i svøb, og vi kan ikke se, hvorfor han ikke skulle blive verdensmester på et tidspunkt. I blot sin anden sæson er han i spil til at komme i top 5 og måske top 3, hvis alt går bedre end forventet.
Han mangler dog en smule mere erfaring, før han virkelig bliver afgørende i Formel 1 – giv ham fire til fem år.
Lando Norris – 19 år
En debutant og Formel 1-løbets yngste racerkører i 2019. McLaren har skudt papegøjen – Norris har i sin første sæson kørt som en bindegal veteran, hvilket bestemt kun er positivt ment.
Han har allerede overbevist os alle - han er kommet for at blive i Formel 1. Hans trives på racerbanen ligesom fisk i vand – han er i sit rette element.
To gange er han sluttet på en sjetteplads, hvilket er hidtil hans bedste placering i Formel. Taget i betragtning af, at det er hans første Formel 1, så er det imponerende af en teenager.
Hvis han fortsætter i samme gear, så kan den unge brite blive en stor legende i Formel 1 – hvis han altså først får lagt Lerlerc og Verstappen på is.
Vi giver ham 3-4 fire år mere, så er han en udfordrer til podiet og verdensmesterskabet.
Carlos Sainz Jr. – 24 år
Norris’ nuværende teamkollega Carlos Sainz Jr. har lidt flere år på bagen og er bestemt også en racerkører, som har instinktet og køreevnen til at lege med, hvor det er sjovt.
I den nuværende sæson ligger han godt i den samlede stilling på en syvendeplads. Den 24-årige spanier er måske ikke en åbenlys verdensmester sammenlignet med Verstappen, Leclerc eller Norris, men der en verdensmester gemt i ham – han skal ikke undervurderes.
Han er uden tvivl en lille underdog, og han skal nok arbejde mere for det end nogle af de andre kommende Formel 1-stjerner, hvis han skal slå dem en dag.
Pierre Gasly – 23 år
Selvom Pierre Gasly for nylig blev degraderet af Red Bull, så er vi ikke i tvivl om hans evner. Han er en kommende stjerne i Formel 1, og han er kun 23 år.
Hans degradering er kun et skridt på vejen, for han kommer stærkere tilbage med ild i øjnene. Det er kun de bedste sportsmænd, som kan løfte sig selv op igen – og det kan Gasly.
Hvis ikke Red Bull vil satse på ham, så er der helt sikkert andre konstruktører, som er villige til at give franskmanden en plads på holdet. Vi siger det bare, det vil de ikke komme til at fortryde.
Vi giver franskmanden 3 år, så er han flyvende på samtlige racerbaner i verden. Det bliver en fryd for øjet.
Vi udelukker selvfølgelig ikke, at andre racerkørere kan komme snigende bagfra, for som vi har set i en del sæsoner efterhånden, så har køretøjet betydet mere end racerkøreren, hvilket er lidt ærgerligt for løbets åbenhed og spænding.
Det påvirker online betting-markederne, som altid har en fidus til Ferrari eller Mercedes. Det bliver aldrig nervepirrende eller tæt – vi mangler en solstrålehistorie.
Apropos solstrålehistorie – tænk hvis Kevin Magnussen blev verdensmester? Liveoddsene er enige, det er en solstrålehistorie, hvis det skulle ske.