Hvis man søger drama med klimaks og masser af glamour, så er Formel 1 uovertruffen i motorsportverdenen. Siden 1950 hvor Giuseppe Farina vandt FIA verdensmesterskabet for kørere, er der blevet skabt legender i massevis, og deres historier vil aldrig blive glemt.
I løbet af perioder i F1 historien, er der dog konstruktører der har klaret sig bedre, og hvor begge kørere har kæmpet med om titlen.
Seneste eksempel finder vi i midten af 2010. Levis Hamilton og Nico Rosberg kæmpede med næb og klør for Mercedes for at vinde mesterskabet. Selv nu i 2018 er det fortsat Mercedes der er favoritter ifølge F1 oddsene, og det skyldes ikke mindst deres W05 hybrid motor. I denne artikel vil vi fokusere på rivaliseringer internt på holdene igennem hele F1 historien, og vi vil kigge på hvordan de rangerer i forhold til de rivaliseringer, vi har i dag.
Find alle odds på Formel 1 her
Giuseppe Farina vs Juan Manuel Fangio
Kort efter 2. verdenskrig, var det disse to kørere fra Alfa Romeo der var de største talenter. I 1950 hvor man for første gang kørte om det individuelle mesterskab, begyndte vi for alvor at se rivaliseringerne ske, og det var med til at bringe den ikoniske Alfa Romeo 158/159 bil over i motorsporthistorien.
I en tid hvor man ikke gik ligeså meget op i sikkerhed, blev disse berømte små røde projektiler sendt af sted, og de kæmpede både mod hinanden og med livet som indsats. Det var dog først i sæsonens sidste ræs, at det virkelig drama opstod, da Farina vandt titlen med tre points forspring.
Afgørelsen: Monza, 3. september 1950
Da vi nåede det syvende løb i sæsonen, havde Fangio vundet tre løb, mens Farina blot havde vundet to. På Farina's hjemmebane i Argentina fik Fangio pole position, og var dermed i førersædet til at vinde det første individuelle mesterskab i 1950. Fangio havde dog ikke taget højde for, at Farina ville gentage succesen fra det schweiziske Grand Prix tidligere på året. Her lykkedes det nemlig Farina at vinde efter Fangio startede i pole.
Det blev dog aldrig en duel til den bitre ende, og skæbnen var med den talentfulde Farina, der vandt mesterskabet. Fangio måtte udgå efter 23 omgange pga. problemer med gearkassen. Han havde dog ikke opgivet håbet, og han skyndte sig derfor over i Piero Taruffi's bil i pitstoppen. Det var uden chance, Fangio nåede aldrig op, og det skyldes bl.a. en formidabel indsats fra Ferraris Alberto Ascari, der kørte sit livs løb på hjemmebanen, men han kunne dog ikke stille noget om mod sin landsmand og kommende mester, Farina.
Kigger man udelukkende på rivaliseringen mellem Farino og Fangio, så er det svært at sige hvem, der var den bedste af de to i F1 historien. Fangio var måske den bedste kører for holdet, hvor Farina viste stor klasse med sine individuelle kvaliteter.
Alain Prost vs Ayrton Senna
Senna's uforfærdet kørestil var i den grad medvirkende til, at F1 udviklede sig til den sport, som det er i dag. Kigger vi på den anden side, så var Prost en kører der levede for at vinde, og han forsøgte at udnytte maskinerne helt til punkt og prikke, så langt ud som de færreste kørere turde prøve.
Begge navne var allerede populære skikkelser i sporten, og da Prost blev Sennas holdkammerat hos McLaren i 1988, lignede det ikke, at der var noget der kunne stoppe de to. Det blev heller ikke tilfældet, men det var ikke uden hårrejsende øjeblikke, der fik en til at stille spørgsmål til ledelsens mentale tilstand i McLaren, når de kunne finde på at parre to kørere, der ville vinde for enhver pris. Ikke overraskende var det et kort partnerskab, og Prost skiftede til Ferrari blot to år efter. I de to sæsoner de kørte sammen, var der dog masser af højspændte øjeblikke, der går over i historien.
Afgørelsen: Jacarepagua, 26. marts 1989.
Hvis vi først kigger tilbage på den første sæson med McLarens “Dream Team” så var det portugisiske Grand Prix det første sted, vi fik de to kamphaner at se i en aktion, der kunne komme til at koste. I løbet forsøgte Senna at afholde Prost fra at komme foran. I den process måtte Prost med knap 300 km/t køre usandsynligt tæt på den ene væg. Heldigvis skete der ikke noget i situationen, men det fik virkelig gnisterende til at flyve og teamradioen kom på overarbejde.
Ser vi på 1989 sæsonen i åbningsløbet, hvor Senna var i pole position og det så ud til, at han skulle have sig endnu en fantomsæson. Post viste dog sin fantastiske form, og trods en plads som nr. 5 fra start, jagtede han endnu en sejr. Gerhard Berger ramlede sammen med Senna, hvilket fik sendt Senna godt tilbage i løbet, mens Prost kunne avancere flere pladser op i feltet. Prost endte på en 2. palds i det løb, og havde lagt grundstenen for en god sæson.
Senna endte på en 11. plads, og det løb var et godt tegn på, hvordan det ville gå McLaren i den kommende sæson. Senna vandt de efterfølgende tre løb, hvor Prost to af gangende kom på podiet, men herefter skiftede det. En 7. plads og tre løb hvor Senna udgik i træk, kostede point til tabellen, og her kunne Senna se sin holdkammerat vinde tre af dem. Herefter var der ingen vej tilbage fra Prost, der vristede titlen ud af Sennas hænder.
Det ville være respektløst at kåre en vinder i rivaliseringen mellem de to kørere. Begge var med til at sætte sporten i et flot lys, men Senna har altid fået mere kredit i F1 verdenen, da han forblev loyal og fortsatte med at køre for McLaren. 80'erne og starten af 90'erne var en mixet fornøjelse for Senna, men han blev ved og kæmpede, lige indtil den bitre ende, da et sammenstød med bande på Imola kostede ham livet. Dette var også vendepunktet i F1, hvor man trappede op for sikkerheden.
Daniel Ricciardo vs Max Verstappen
D. 29. april 2018 viste Red Bull kørene Max Verstappen og Daniel Ricciardo atter en gang, at de var villige til at risikere alt for at vinde, også selvom det kostede deres eget holds omdømme. De to kørere ramlede sammen i Aserbajdsjans Grand Prix, og hvis ikke de to kørere havde et problem med hinanden før, så ville de hvert fald have det nu. I en alder af blot 22 har Max Verstappen allerede vist, at han ikke er bange for at tage chancer. Selv i hans debutsæson, viste Verstappen prøver på et ekstraordinært talent, med en vanvittig overhaling på Blanchimont i det belgiske Grand Prix i 2015.
Der er især her, at der er tydelige sammenligninger i kørslen mellem Verstappen, Fangio og Senna. De er allesammen frygtløse, og de kan fuldstændig ændre resultatet på et løb, som ellers så forudsigeligt ud. Dette kan endda være bekostning af at koste et løb hos konkurrenter, holdkammerater eller nogle af de største og mest respekterede navne i Formel 1. Kigger vi mod Ricciardo, så har han modsat Verstappen formået at placere sig højt i mesterskabet med to tredjepladser i hhv. 2014 og 2016. I begge tilfælde har Verstappen holdt Ferraris Sebastian Vettel bag sig, men alligevel har Australieren dårligere odds i FIA's mesterskab for kørere i forhold til sin Red Bull holdkammerat.
Afgørelsen: Sepang, 1. oktober 2017
Hvad der skulle have været en komfortabel sejr i pole position for den kommende verdensmester Lewis Hamilton, endte i stedet med at blive et frustrerende nederlag til den unge underdog. Red Bulls strategi var at gå direkte efter Mercedes fra start, inden Hamilton kunne nå at stikke af. Kombineret med den vanvittige luftfugtighed virkede taktikken til punkt og prikke. Red Bull fik to biler på podiet, da Verstappen vandt og Ricciardo endte som 3'er.
Løbet blev et vendepunkt hos Red Bull, der pludselige skiftede over til, at Verstappen skulle være deres primære kører. Det var nemlig ikke første gang, at han havde udkørt sin holdkammerat på trods af sin manglende erfaring i forhold til australieren.
Hvis Verstappen på den lange bane skal ses som den bedste af de to Red Bull kørere, er han dog nød til at slutte på podiet i kørernes mesterskab. Han vil også være nødt til at gøre det i en Red Bull bil under den nuværende Mercedes dominans, hvis han en dag vil se tilbage på sig selv som en F1 legende.
