Skader er én ting som alle sportsfolk på tværs af kloden frygter. Der er intet mere frustrerende for professionelle atleter end at lide tilbagegang, når det handler om deres krop.
Skaderne kan opstå i alle former og skikkelser, om det er et knoglebrud, der slutter sæsonen eller bare gradvis slid på muskler som et resultat af de mange timer, der bliver lagt i ens respektive sport.
Holdbarhed er med til at forme karrierer. Nogle atleter er mere holdbare end andre. Det kan være på grund af genetik eller bare en bedre træningsrutine. Held spiller også en stor rolle, da skader kan opstå på hvilket som helst tidspunkt i livet, selv hvis du er uden for banen.
Vi tager et kig på nogle af de spillere, der har været mest påvirket af skader i højprofilerede sportsgrene.
Fodbold
Jack Wilshere er et perfekt eksempel på en spiller, der kunne have haft en fremragende karriere, havde det ikke været for skader. Midtbanespilleren er muligvis en af de mest talentfulde spillere på hans position til at indtage de engelske rækker de sidste 20 år.
Skæbnen ville det dog anderledes, og han har aldrig spillet i en sammenhængende periode af betydning i Premier League, der var nok til at vise hans fulde talent.
I en alder af 27 har Wilshere kun indtaget grønsværen på klubniveau 243 gange – en bemærkelsesværdig statistik, taget i betragtning, at hans karriere startede for 11 år siden.
Og det er ikke kun én skade, der har voldt ham problemer. Wilshere har døjet med tvivlsomme ankler, der har holdt ham uden for banen i uger ad gangen, selvom det flere gange har været mere seriøst og krævet kirurgi.
Sæsonen for 2010-11 forbliver indtil videre hans mest resultatrige år, hvor han kunne trække i uniformen 49 gange. Derfra gik det ellers ned ad bakke, inklusiv hele sæsonen for 2011-12 sammen med det meste af sæsonen 2015-16.
De problemer har forfulgt ham i West Ham, hvor, igen, han har tilbragt mere tid i behandlingslokalet end på banen.
Wilshere har været uheldig, men der lader til at være en sammenhæng mellem hans problemer og genetikken. Hans ankler og ben er ikke i stand til at klare de høje krav, der stilles ved fodbold på allerhøjeste niveau.
Hans karriere er blevet afsporet af adskillige skader, hvilket har skabt en interessant parallel mellem ham og hans tidligere holdkammerat fra Arsenal Aaron Ramsey.
Ramsey led et grufuldt brud på benet imod Stoke i et sammenstød med Ryan Shawcross, lige som han var ved at gøre sig bemærket for the Gunners.
Man frygtede på tidspunktet, at Ramseys karriere var på spil, meget i stil med Abou Diabys efter taklingen fra Dan Smith i 2006.
Ramsey vendte tilbage 247 dage senere, men ikke på alle cylindre, og det tog tid for ham at finde fodfæste efter to vendinger i Championship-rækken.
På trods af, at han mistede værdifuld tid hos the Gunners, kunne han stadig se tilbage på imponerende 10 år med klubben og vil fremover tørne ud fra Juventus ved afslutningen af sæsonen efter et tilbud om en lukrativ kontrakt.
Cricket
Simon Jones var en fast del af det engelske landshold, der genvandt the Ashes for første gang i 19 år, da de besejrede Australien i 2005.
The Glamorgan quick brød igennem på det engelske landshold i 2002 og havde sin debut imod Indien ved Lord’s, hvor han hurtigt hentede fire wickets i en behagelig sejr til Nasser Hussains mænd.
Han optrådte dog ikke i resten af serien, selvom han blev udnævnt til Englands hold ved the Ashes. Jones led en forfærdelig knæskade ved Gabba i seriens første Test.
Den faste bowler ramte jorden med knæet i markspillet, hvilket resulterede i et revet korsbånd. Det var en frygtelig skade, der holdte ham ude af den engelske landsholdstrøje i næsten 18 måneder.
Jones endte med at gøre comeback og fandt formen igen i 2004, hvilket hjælp England til sejr over West Indies både på ude- og hjemmebane, på udebane mod Sydafrika samt på hjemmebane mod New Zealand.
Han havde opnået topformen igen forud for Ashes som Englands stærke firkløver af seam bowlers.
I de fire kampe han spillede i, hentede Jones 18 wickets på et fremragende gennemsnit af 21, inklusive to five-wicket hauls - hvilket udmøntede sig i hans bedste statistik med 6-53 på Old Trafford.
Hans skadesproblemer vendte tilbage, da en dårlig ankel holdte ham ude af finalekampen i serien. Det skulle vise sig at blive hans sidste kamp i Test-karrieren.
Vedvarende knæ- og ankelskader tog Jones et skridt tilbage, hver gang han forsøgte sig med et comeback på det internationale niveau.
Hans run-up og bowling-stil lagde enormt pres på anklerne og knæene — i stil med Mark Wood på det nuværende engelske landshold (som er favorit til at vinde VM 2019).
Jones’ knæ og ankler kunne ikke klare presset fra gentagende slag, specielt på grund af det stress en bowler af hans kaliber udsættes for i Test-kampe. Det var et slemt slag for England, der manglede hans tilstedeværelse på banen.
NFL
Skader er ikke helt unormalt i NFL givet sportens karaktér. En af de mest fascinerende spillere i nyere tid er stjernespilleren Rob Gronkowski – både af og på banen.
Gronkowski har været en dominerende faktor på banen i løbet af hans ni år i NFL. New England Patriots valgte ham som nummer 42 i draften for 2010, da de 31 andre hold var bekymrede for Gronkowskis rygskade, der gav ham problemer i årene ved University of Arizona.
Gronkowsi var med til at gøre en forskel helt fra starten af i hans to første sæsoner med Tom Brady, og kunne prale af 28 touchdowns på Patriots’ vej til Super Bowl XLVI, hvor han ofte var favorit i live odds til at blive den næste scorer.
Gronkowski pådrog sig desværre sin første ud af flere skader, der skulle præge hans NFL-karriere. Bernard Pollard tacklede ham og landede på hans ankel i New Englands sejr over Baltimore Ravens i mesterskabskampen om AFC-trofæet.
Gronks forstuvede ankel begrænsede hans evne til at gøre en forskel i Super Bowl, hvor Patriots endte med at blive slået af New York Giants.
Han vendte tilbage ved fuldt helbred i 2012 og kørte på alle cylindre i 11 kampe, inden han brækkede sin arm i et forsøg på at blokere et kick.
The Gronk tilbragte fire uger på sidelinjen, inden han forværrede problemet under playoffs. Tingene blev værre i løbet af tiden uden for sæsonen grundet en infektion.Skaden har efterladt et vedvarende præg, da Gronkowski stadig bærer en beskyttelsesbøjle på armen i dag, mens han, uden for sæsonen, er blevet opereret for rygproblemer.
Tight end-spilleren spillede begrænset i 2013 og gik glip af sæsonens første syv uger. Da Gronkowski spillede, var han fra en anden planet, men endte sæsonen med et overrevet korsbånd imod Cleveland Brown fra en tackling af TJ Ward.
Skaden var slem, at han først var i stand til at snøre støvlerne igen midtvejs gennem sæsonen 2014.
Gronk havde stor indflydelse på Patriots’ Super Bowl-sejr i 2014, da han scorede en absolut afgørende touchdown – men han gik glip af deres triumf i 2016 med alarmerende rygproblemer.
Som en ægte ironman vendte han tilbage i 2017 med sit iøjnefaldende spil hen imod Super Bowl, selvom de i sidste ende måtte bukke under for Philadelphia Eagles. Sæsonen 2018 viste, at NFL har haft omkostninger for Gronkowskis krop.
De mange slag skyldes hans karakteristiske fysiske spillestil. 2018 blev en af de værste sæsoner for ham rent statistisk set, selvom han var en del af flere afgørende plays i Patriots’ Super Bowl-sejr over Los Angeles Rams.
Gronkowski har luftet tanken om at gå på pension efter flere år med kampen mod skader. Han var som sådan ikke en spiller tilbøjelig til at blive skade, men var et offer for sin egen styrke og størrelse - skaderne gjorde slagene på kroppen hårdere og tiden på sidelinjen længere.
