Kælenavnene følger ofte med, når man er blevet en kendt dansk sportsstjerne. Vi har fundet flere ikoniske kælenavn som er gået hen og en del af danske sportshistorie.

 

5 ikoniske kælenavne i dansk sport

Plæneklipperen - Stig Tøfting (Tøffe)

Oksen fra Hammel - Chris Anker Sørensen

Faxe – John Jensen

Miss Sunshine – Caroline Wozniacki

Ørnen fra Herning – Bjarne Riis

 

Plæneklipperen - Stig Tøfting (Tøffe)

Hvis der var en fodboldspiller, som kunne ødelægge en græsplæne og sine modstandere, var det Stig Tøfting. Normalt ville en plæneklipper slå græsset pænt, men ikke Tøffe – han efterlod altid kun få græsstrå tilbage, når han først havde været i gang på slagmarken.

Den tidligere landsholdsspiller fik det ”elegante” kælenavn af den tidligere danske landstræner Richard Møller Nielsen, som nok ikke havde regnet med, at dette tilnavn ville følge Tøffe resten af sin fodboldkarriere og sit liv.

Den tidligere AGF-, Hamborg- og Bolton-spiller var en uopslidelig midtbanemaskine, som alle andre fodboldspillere frygtede. Selvom Tøffe var nådesløs i tacklingerne, fik han ikke et eneste rødt i kort sine 125 Bundesliga-kampe. Imponerende faktisk, men havde han spillet i 2020’erne, havde han nok fået de første fem røde kort.

I Superligaen fik han overraskende også kun to røde kort i sine 107 kampe. Han vidste altså umiddelbart godt, at plæneklippertaktikken ikke altid var den bedste for sit hold.

Odds fodbold dagen lang

 

Oksen fra Hammel - Chris Anker Sørensen

Den næste på listen er en af cykelsportens mest elskede personligheder, og dette er grundet hans skæve humor, sjove kommentarer og selvfølgelig hans utrættelighed på en jernhest.

Hvem havde dog troet, at den fiktive cykelrytter, Bobby Olsens kælenavn ”Oksen fra Hammel” ville matche perfekt på den tidligere danske professionelle cykelrytter, Chris Anker, som pudsigt nok også er fra Hammel og var en habil bjergrytter.

Chris Ankers professionelle cykelkarriere havde knap nok taget fart, da Team Easy On brød tv-skærmene tilbage i 2004. Den tidligere CSC-, Saxobank- og Tinkoff-Saxo-rytters image strøg til tops i Danmark, da danskerne fandt ud af, at han oprigtig var fra Hammel.

En fiktiv cykellegende blev lige pludselig til virkelighed – Oksen fra Hammel var blev genfødt.

 

Faxe – John Jensen

EM 92-legenden John Faxe Jensen, som har spillet 98 Premier League-kampe for Arsenal og 73 landskampe for Danmark, bærer måske rundt på et kælenavn, som mange måske ikke var klar over, var et kælenavn.

Hvis du spurgte en fodboldentusiast, hvem John Jensen var, ville han nok skulle bruge en lille stund, før han kunne rationalisere sig frem til, at man snakkede om gode gamle Faxe.

Faxe er blevet så dominerende en del af John Jensens oprindelig navn, at de fleste tror, at den danske landsholdslegendes borgerlige navn er John Faxe Jensen.

John Jensen fik tilnavnet Faxe allerede i sine ungdomsår, som stammer fra det danske ølmærke Faxe. Genialt og opfindsomt kælenavn, som for altid ville forblive en del af Faxe Jensen.

Miss Sunshine – Caroline Wozniacki

Den mest succesfulde danske tennisspiller gennem tiden er den tidligere tennis-darling, Caroline Wozniacki, som i flere perioder lå nr. 1 på verdensranglisten i tennis. Hun var den første dansker nogensinde, som formåede at tilspille sig en plads som verdens bedste kvindelige tennisspiller.

Hendes fremragende tennisspil førte dog ikke til kælenavn, men det gjorde hendes personlighed og udseende. Hendes altid smilende væsen og positive udtryk var altid til stede, og derfor blev hun kendt som Miss Sunshine i tennis-verden.

Desværre har Miss Sunshine lagt tennisketsjeren på hylden, og derfor håber vi, at de nye danske tennishåb, snart følger Wozniackis fodspor. De kan inden længe findes på de forskellige online betting-markeder. 

 

Ørnen fra Herning – Bjarne Riis

Vi runder første del af med en af cykelsportens mest velkendte ansigter, tidligere cykelrytter, sportschef og cykelekspert.

Bjarne Riis vandt alle danskernes hjerter, da han blev den første dansker, som vandt det største cykelløb i verden – nemlig Tour de France – og ingen anden dansker har formået dette siden. Det skete i 1996, da danskeren satte al modstand til vægs med sit hold Telekom.

Senere viste det sig dog, at Bjarne Riis ikke at havde rent mel i posen i forbindelse med sin Tour-sejr i 1996 grundet brug af doping i den periode. Ingen anede dog i 1993, da Riis fik sit helt store gennembrud, at han ville udløse en kæmpe doping-skandale mange år senere.

Hans gennembrud i 1993 førte til, at han blev døbt Ørnen fra Herning, fordi han fløj let og elegant hen over de store stigninger som en anden svævende ørn. Et passende metaforisk tilnavn for det daværende sprudlende danske håb.

 

I anden del følger vi op med endnu flere legendariske danske kælenavne inden for sportens verden.

 

*Credits: artiklens billede tilhører Associated Press/Pool

Først publiceret: d. 09. december 2020

Lasse er freelance sportsskribent og stor sportsentusiast, som primært specialiserer sig inden for fodbold og esport. Generelt interesserer han sig inden for alt slags sport, men i øjeblikket har han kastet sin kærlighed på esport, som bare vokser og vokser. 

I 6 år har han kommenteret +600 fodboldkampe, hvor det er blevet til utallige fodboldkampe i Bundesligaen, Serie A, Europa League, Champions League og Superligaen, så han besidder et bredt og dybt kendskab til flere fodboldligaer.