Miljøet og klimaet på vores planet har en vidt forskellige påvirkning på, hvor godt mennesker yder på et sportsligt niveau. På grund af dette, kan det være en rigtig god ide kigge på, hvordan omgivelserne kan påvirke en spiller eller et hold, når ud skal placere et væddemål. Vi har alle hørt om, hvordan England har problemer i varmen, men hvad er der ellers?
Selvom du træner det samme sted det meste af året, så vil dine evner stadig kunne blive påvirket af miljøet omkring dig, så som varme, kulde eller luftfugtighed. Derfor kan det være svært at opnå de samme resultater efter hver træning.
I nogle tilfælde kan en dårligere indsats skyldes det mentale eller fysiske niveau, men det kan også skyldes miljøet og klimaet omkring en. Derfor kan det være svært at vurdere det præcise niveau hos en spiller eller et hold.
Træne i et andet land kan være endnu mere besværligt, da kroppen forsøger at vænne sig til de nye forandringer i klimaet. Det kan være ekstreme ændringer i temperaturen eller højdeforskelle. Vi kommer her med nogle tips til dig, hvordan du kan undgå at blive ramt af klima eller vejret, når du skal bette på sport.
Miljøer med høj temperatur
Når en atlet skifter til at træne i et miljø med ekstremt høje temperaturer, så bliver kroppen udsat for ekstra stress.
Den reagerer ved at sende varmen tilbage ud i miljøet gennem sveden, og ved at flytte blodet tættere på hudens underlag.
Det overstående sker helt naturligt for kroppen, men hvis din krop ikke er vant til de ekstreme forhold, så når den til et punkt, hvor den ikke kan kompensere for ændringerne i varmen. Så begynder kropstemperaturen inden i at stige, og så atleten automatisk begynde at præstere dårligere.
Hvis en atlet træner i disse forhold over en længere periode, vil kroppen langsomt vænne sig til det, og på den måde vil præstationen være bedre i takt med, at kropstemperaturen og pulsen falder.
Miljøer med mange højdemeter
Træning i højder kan være med til at forbedre en atlets ydeevne. I miljøer med mange højdemeter (200 meter over vandet eller højere) vil kroppen indtage og levere mindre ilt til musklerne i kroppen. Træner man i det tynde luftlag, kan det øge atletens ydeevne, når man vender tilbage til lavere højdemeter igen.
Atleter der bor i områder med mange højdemeter, vil drage fordel af dette fra en ung alder. Man mener i øvrigt, at det netop er træning i mange højdemeter, der har gjort, at de Østafrikanske lande har været så dominerende indenfor langdistance løb.
Mange af disse løbere er født og opvokset i højder på over 2000 meter. Det giver dem muligheden for at træne under disse forhold. Når den biomekaniske effekt er kombineret med motivation og et godt træningsprogram, vil det rykke dem langt indenfor deres sport.
Det er ikke nogen hemmelighed at atleter fra lande med få højdemeter vælger at flytte til lande med mange højdemeter, for at forbedre deres præstationer, når de konkurrerer i de lavere luftlag. Nogle bor og sover i de højere luftlag, mens de så træner i et lavere et af slagsen. Der er studeret i, at det er mere effektivt at bo og sove i de høje luftlag, og derefter træne længere nede, end det er at bo og træne i det samme høje luftlag. Denne metode er bl.a. brugt med stor succes af løberen Mo Farah.
Miljøer med ekstrem kulde
Træning i ekstrem kulde kan ligeledes putte en atlets krop under et gevaldigt pres. Kroppen arbejder hårdt på at holde på varmen i kroppen, ved at holde blodårene så dybt som muligt og sende blodet direkte til core musklerne. Denne proces er kendt som “vasokonstriktion”. Iltnivaeuet er reduceret og pulsen stiger for at pumbe blodet rundet i kroppen. Dette giver mere stress til hjertet og kan samtidig øge blodtrykket. Forbindelsen mellem hjernen og musklerne kan også blive langsommere, hvilket påvirker atletens ydeevne.
Atleter der er født og opvokset i kolde klimaer, kan let tilvænne sig disse forhold og derfor yde på et højt niveau. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at atleter fra kolde nationer dominerer Vinter OL-sportsgrene. Kombinationen af kulturen hvor man i ung alder bliver opfordret til at begynde på disse sportsgrene og omgivelserne hvor de kan træne under ekstreme forhold, giver dem en klar fordel.
Men selv disse atleter er ikke immune over for de påvirkninger den ekstreme kulde kan medføre. Faktisk udvikler mange vintersports atleter i Skandinavien astma eller andre lungeproblemer grundet deres lange træningspas i minusgrader.
I Holland er 96 % af deres OL medaljer kommet for skøjteløbs konkurrenter. Landet er lavt og flat, og der er masser af vand der fryser til, når det er vinter. De bliver derfor i en tidlig alder opfordret til at skøjte, og det er blevet noget af et kulturelt fænomen i Holland. I dag får sporten masser af økonomisk støtte, og atleterne giver igen ved at dominere sporten. Alt dette plus det faktum, at hollænderne er det højeste folkefærd, har givet dem en fordel i hurtigløb på skøjter.
Den kulturelle virkning
I nogle regioner er det mere de kulturelle påvirkninger der spiller ind på en atlets resultater end det er miljøet og klimaet. Et eksempel er Egypten der har produceret en masse squash spillere på absolut højeste niveau over de seneste 90 år. I de tidlige dage af professionel squash, var det største navn Amr Bey, en egyptisk diplomat der begyndt at spille squash i England i 1930'erne. Han indspirede mange til at begynde på sporten, og landet har ikke set sig tilbage lige siden.
Sporten er støttet af regeringen, og unge spillere har fået de perfekte forhold til at træne igennem forskellige akademier rundt omkring i landet. Det er logisk, at når et land går meget op i en sport og investerer mange penge i den, at det kan øge hastigheden af spillernes udvikling.
I Iran har man praktiseret brydning i flere tusinde år, og det er fortsat en af de mest populære sportsgrene i landet. Historisk er bryderne, kendt som pahlavan, set som helte og beskyttere i de mindre områder, hvor der ikke var nogle officielle autoriteter.
Den olympiske succes hos bryderen, Gholamreza Takhti i løbet af 1950 og 60'erne imspirede mange tusinde iranere til at begynde på sporten. Økonomisk koster sporten ikke det store, og derfor er den tilgængelige uanset hvilken indkomst eller bagrund man har.
Økonomien er dog en stor faktor i mange sportsgrene. Traditionel er det de “vestlige” lande, der klarer sig langt bedre i holdsportsgrene, som koster flere penge økonomisk, mens lande hvor man blot er afhængig af en enkelt udøver har tendens til at klare sig meget bedre, da økonomien ikke er nær så nødvendig.
Konklusion
Det er klart at klima og miljø betyder en stor del i forbindelse med en atlets præstationer, men man er stadig nødt til at kigge på det fulde billede. Kulturen betyder utrolig meget i visse lande, og derfor vil atleter for nogle lande typisk vælge den sportsgren, som kulturen i landet appellerer til, og med mange atleter der dyrker den samme sport, vil der med stor sandsynlighed kommer et par rigtig store spillere.
Østrig er bl.a. større sandsynlighed for at producere verdensklasse skiløbere, da indbyggerne i landet højst sandsynligt vil vælge denne sport. Og de løbere der vælger denne sport, vil typisk have en fordel, fordi de allerede bor i det klima.
En sport som fodbold der typisk startede i et område, vil hurtigt blive adopteret af andre lande uafhængigt af klimaet. Sydamerikanske lande har haft masser af succes i spillet, der ellers strammer fra Europa, mens de europæiske lande fortsætter med at bygge på.
Succesen med de egyptiske squash spillere er endnu et eksempel på dette. Her handler det nemlig ikke om klimaet, men mere om den kultur og de traditioner, som sporten har haft for landet, og dermed kastet endnu flere penge efter udviklingen af ungen talenter. Egyptiske spillere har en mental fordel, ligesom kenyanske løbere eller østrigske skiløbere har det. Sporten er en del af landets identitet og de er højt motiveret til at bidrage til landets dominans.
Så mens klima og miljø er vigtigt i sport, så er de ikke nødvendigvis den afgørende faktor. Gener, kultur og den mentale faktor betyder også en rigtig stor del, hvis man vil nå til toppen på den internationale sportsscene.
