Vi har fundet 10 all-time rekorder i Europa League, og med dem frisk i hukommelsen er du klædt bedre på til den nye Europa League-sæson 20/21.
Oversigt:
- Hvem har scoret flest mål i Europa League?
- Hvilke danskere har scoret flest mål i EL?
- Hvilke tre klubber har haft mest succes i EL?
- Hvilke nationer har mest succes siden 2010 og hvor ligger DK?
- Det hurtigste hattrick i Europa League
- Det højeste antal mål i en EL-sæson
- Det mest hyppigste resultat i EL
- Spillere med flest mål i en kamp
- Hvilket hold har lukket færrest mål ind i en EL-sæson?
- Hvilke hold har lidt flest nederlag i EL?
Hvem har scoret flest mål i Europa League?
Vores skandinaviske naboland Sverige kan prale med, at legenden Henrik Larsson stadig er den mest scorende spiller i Europa League. 40 mål blev det til i EL (Feyenoord, Celtic, Helsingborg).
Huntelaar følger trop med 34 mål, mens Falcao er på 31 basser.
Hvilke danskere har scoret flest mål i EL?
En af de største danske spillere igennem tiden, Allan Simonsen, er den mest scorende dansker i Europa League. Han nåede at putte bolden i kassen 19 gange.
For nogen er Kennth Brylle Larsen måske lidt ukendt, men den tidligere Anderlecht-, Eindhoven-, Marseille- og Brügge-spiller, er den anden mest scorende dansker i EL. 18 gange nettede han.
Bent Turbo Christensen scorede 14 mål. Jon Dahl Tomasson nåede at komme op på 12 mål.
Øvrige danske målskytter:
- Ebbe Sand: 11 mål
- Hans Henrik Andreasen: 11 mål
- Michael Laudrup: 10 mål
- Pione Sisto: 10 mål
- Peter Møller: 10 mål
- Mike Jensen: 9 mål
Hvilke tre klubber har haft mest succes i EL?
Tager vi udgangspunkt i samlet antal point, har Inter haft mest succes i Europa League. De har i alt fået skrabet 236 point sammen og vundet Europa League tre gange (90/91, 93/94 og 97/98).
Sporting følger trop med 218 point, dog har de aldrig vundet et Europa League-trofæ. Lidt overraskende er de nykårede Europa League-vindere fra 19/20, Sevilla på tredjepladsen, selvom de altså har vundet turneringen hele seks gange. Sevilla har samlet fået 202 point.
Hvilke nationer har haft mest succes siden 2010 og hvor ligger DK?
Det kommer vel ikke bag på nogen, at Spanien og England er de mest succesfulde lande i Europa League. For Spanien har de mest succesfulde hold været Sevilla, Villareal og Atletico Madrid. For England har Tottenham, Arsenal og Liverpool været mest dominerende i EL.
Danmark indtog en 17. plads. før 19/20 sæsonen gik i gang. Med en flot plads i kvartfinalen i sæsonen 19/20, har FCK sørget for, at Danmark har kunne kravle flere pladser frem.
Det hurtigste hattrick i Europa League
Det hurtigste hattrick i Europa Leagues historie skete desværre mod den danske klub AaB, da de tabte 6-0 til Steaua Bukarest. Claudia Keserü scorede tilbage i 2014 tre mål på 10 minutter.
Det højeste antal mål i en EL-sæson
Klubmæssigt har FC Porto scoret flest antal mål i en Europa League-sæson. I 10/11 scorede de 37 mål.
På spillersiden har Falcao scoret flest mål i en sæson. Pudsigt nok var det også i 2010/11, da han spillede for FC Porto. I den sæson var han brandvarm foran kassen, hvilket udmøntede sig i 17 mål.
Hvem kvalificerer sig til det kommende europa league gruppespil?
Det mest hyppige resultat i EL
Det mest almindelige resultat i Europa League siden 2010 har været 1-1. 1-1 har været udfaldet hele 269 gange. Det andet mest almindelige resultat har været 1-0, hvilket er hændt 245 gange.
Spillere med flest mål i en kamp
Spanieren Aritz Aduriz scorede i 2016 mod Genk hele fem mål i en kamp, som endte 5-3 til Athletic Bilbao. Falcao, Cavani og Willian José har hver scoret fire mål i en kamp.
Hvilket hold har lukket færrest mål ind i gruppespillet?
Tilbage i sæsonen 17/18 formåede FC Salzburg at lukke et sølle mål ind i gruppespillet. Standard Liege gjorde det samme i 11/12. Ellers har ingen andre hold lukket færre ind. Flere hold som Tottenham, Leverkusen, Inter og Arsenal har en rekord på to mål.
Hvilke hold har lidt flest nederlag i EL?
Siden 2010 har Rosenborg lidt flest nederlag i Europa League. En kedelig rekord på 26 nederlag. Rapid Wien er på 24, mens FC. København er på 23 nederlag, plus de tre nederlag i 19/20, hvilket betyder, at de er oppe på siden af Rosenborg. En træls rekord for FCK, som dog er det danske flagskib i Europa, hvilket de forhåbentlig også bliver i sæsonen 20/21 – i selskab med endnu flere danske hold, tak!
Kilde: Uefa.com/uefaeuropaleague
*Credits: artiklens billede tilhører Sascha Steinbach/Associated Press
Først publiceret: d. 07. september 2020